Menu

Åbne Huse på Fur

Åbne Huse på Fur

Sidste år steg folketallet på Fur med hele 4,5 % på grund af en kraftig tilflytning – og nu har Fur Udviklingsråd et nyt tiltag, der gerne skulle give endnu flere tilflyttere.

Søndag den 15. april har hele fem forskellige ejendomsmæglere Åbent Hus 11 forskellige steder på øen. Det sker mellem kl. 14.00 til kl. 16.00.

Det er formanden for Fur Udviklingsråd, John Brinch Bertelsen, der har spurgt de mæglere, der har huse til salg på øen, om ikke de kunne prøve at lave fremvisninger på samme tidspunkt, for at se, om det kan tiltrække flere potentielle købere end hvis der kun er en enkelt fremvisning. Mæglerne var med på ideen, så på Fur nøjes man ikke med Åbent Hus – man har Åbne Huse.

Søndag den 15. april kan man komme gratis til Fur, så hvorfor ikke komme sidst på formiddagen og nyde en frokost i en af øens mange spisesteder inden man besøger de åbne huse.

Man kan besøge:

Bette Jensesvej 9 kl. 14.00-16.00 (EDC Skive 61 61 56 04).
Debel 1 kl. 14.00-16.00 (EDC Skive 61 61 56 04).
Sundevej 17 kl. 15.15-16.15 (EDC Poulsen & Vester 24 42 11 00).
Sundevej 47 kl. 14.00-15.00 (Fur-mægleren 97 59 32 68).
Dalagervej 10 kl. 14.00-15.00 (EDC Poulsen & Vester 24 42 11 00).
Fædammevej 7 kl. 14.00-16.00 (Tove Sohn 20 53 35 35).
Gade Toft 1 kl. 14.00-16.00 (EDC Skive 61 61 56 04).
Hindkærvej 22 kl. 14.00-16.00 (Birgit og Henning 20 99 23 99 og 20 86 00 86).
Nr. Madsbadvej 16 kl. 14.00-16.00 (EDC Skive 61 61 56 04).
Skovtved 8 kl. 14.00-16.00 (Inger og Otto Kjær, 40 32 22 40 og 21 13 21 90).
Æ Skovvej 4 kl. 14.00-16.00 (EDC Skive 61 61 56 04).

Man kan finde mere info om husene på https://boligsiden.dk

Hvis man vil have mere info om livet på Fur, jobmuligheder og iværksætteri, så sidder Fur Udviklingsråd klar med rådgivning på Fur Strandhotel fra kl. 14.00-17.00.

John Bertelsen fortæller: Vi er kommet over finanskrisen og der er igen kommet gang i ejendomshandlen. I 2016 begyndte folketallet på Fur at stige og det eksploderede nærmest i 2017, hvor Fur fik 54 nye tilflyttere. Der flytter både børnefamilier og personer omkring efterlønsalderen til Fur.De kommer fra hele landet. Vi håber at de åbne huse den 15. april vil resultere i endnu flere tilflyttere. ”

De deltagende mæglere er:
EDC Skive
EDC Spøttrup – Poulsen & Vester
Ejner Kaa Ejendomme
Fur-mægleren
Nybolig Skive.


Senest ændretonsdag, 11 april 2018 19:56
Til toppen