Menu

Årets Fursund person

Årets Fursund person

Der er mange mennesker, der gør en uegennyttig indsat i Fursund Turistinformations område, der er Fur og Østsalling. Faktisk dækker det det tidligere Sundsøre Kommune. Mange af dem arbejder i det stille, men leverer en uundværlig indsats for turismen, for foreningslivet, for naturen og på mange andre områder.

Fursund Turistforening vil gerne have disse mennesker frem i lyset med en erkendtlighed. Derfor indføres ”Årets Furesunde Person”.
”Årets Furesunde Person” vælges bland indkomne, begrundede forslag af Fursund Turistforenings bestyrelse. Rent praktisk kan alle sende et begrundet forslag til, hvem der skal kåres. Man kan maile, sende eller smide et brev i turistinformationens brevspække med en kort begrundelse for en person, man mener har fortjent prisen.

Ved Fursund Turistforenings generalforsamling i marts offentliggøres navnet på den kårede person, som også vil være indkaldt til overrækkelsen.  Præmien –en præmie skal man gøre sig fortjent til, modsat gaver- er af den glade slags: et gavekort på 1000 kr. til et spisested i området.

Til toppen