Menu

Fur online

  • Skrevet af 
Fur online

I samarbejde med Skive Kommune blev der i efteråret opsat to helt nye mobilmaster på Fur for at sikre en bedre mobildækning og et hurtigere mobilt internet. Masterne er monteret med både 2G-, 3G- og 4G teknologi, så man vil kunne mærke en markant forbedret mobildækning både i forhold til tale og data fra mobilen.

Det er Skive kommune, der har stået for at udpege placeringen og stået for finansieringen af masterne, som er placeret ud for Imerys og Fur Camping.

De nye master er rejst på baggrund af en større fælles aftale, der er indgået mellem Telenor og 6 vestjyske kommuner, og som et led i en større opgradering af mobildækningen i Skive kommune, har Telenor derfor i samarbejde med kommunen i alt opsat 5 nye master.

Masterne På Fur er rejst på baggrund af aftalen i Skive Kommune, og Telenor har stået for monteringen af radioudstyr og den efterfølgende drift. TDC oplyser til Furnyt, at de på nuværende tidspunkt ikke har planer om at montere sendeudstyr i masterne på Fur.

Hvem bruger hvilke netværk?

Det har afgørende betydning for dit signal, hvilket netværk din udbyder bruger. Skifter du fra en udbyder på grund af dårligt netværk, er det naturligvis nytteløst at skifte til en ny udbyder på samme netværk.
Telia og Telenor har siden 2015 delt 2G, 3G og 4G signaler, hvilket betyder at tale- og dataadgangen er identisk.
TDC’s netværk bliver også brugt af Fullrate, YouSee Mobil, Telmore og Stofa Mobil.
3’s netværk bliver også brugt af Zenji og Oister.
Telias netværk bliver også brugt af Call me og Mit tele (tidl. DLG).
Telenors netværk bruges også af Bibob, CBB Mobil og OK Mobil.

Kilde: http://ugeavisenskive.dk/c/artikler/telenor-opfoerer-nye-mobilmaster og http://www.forbrugseksperten.dk/mobil/udbydere/?gclid=CjwKCAiA7JfSBRBrEiwA1DWSG3famYwtQ4YAHMxYkyDSjy_Si-gs3rFkL848zGG0GtY6lt63pTRPlRoC5q0QAvD_BwE


Senest ændretSøndag, 21 januar 2018 11:48
Til toppen