Nikolai Frøkjær-Jensen underholdtpå Fur Ældrecenter
- Skrevet af Erik Th. Nielsen

Mandag eftermiddag den 13. november havde vi en fornøjelig eftermiddag i Venneforeningen i ældrecenterets spisesal, idet Nikolai Frøkjær-Jensen fortalte en spændende beretning for os om sit liv, da han var udsendt som leder for Luthersk Missions seminarium i Hong Kong fra 1994 -2006, hvor han havde ansvaret for uddannelse af præster fra mange forskellige lande i Asien og Mellemøsten.
Der er 100 millioner kristne i Kina, og den Lutherske kirke er den største i Indonesien, og Sumatra. Der meget krig mellem muslimer og kristne, men det er ved at aftage, men han rejser stadig derned 2 gange og året for at følge udviklingen, så han har haft et meget spændende liv.
Han trådte sine barnesko her på Fur, som søn af vores daværende præst Flemming Frøkjær-Jensen.
Efter sin hjemkomst fra Hong Kong i 2006, blev han sognepræst i Durup Tøndering og Nautrup, og nu er han på vej derfra, idet han har fået embede som sognepræst i Eritsø ved Fredericia.
Vi indledte med at synge: "Nu falmer skoven trindt om land", og sluttede med,:"Dybt hælder året i sin gang".
Det var en god eftermiddag.
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/furnyt.dk/public_html/templates/gk_news/html/com_k2/templates/default/item.php on line 191
Til toppen