Medarbejderudflugt hos Lusangi
- Skrevet af Erik Th. Nielsen
Tirsdag den 15. august var vi 11 af Lusangis medarbejdere, der var med på vores årlige udflugtstur, som igen i år var i genbrugsforretningers regi.
Vi tog af sted i 3 biler fra "Lusangi" ved 08.00 tiden, og var hjemme igen ved 16.00 tiden.
Det første stop gjorde vi ved Kirkens Korshæs genbrug i Vildsund, og det var en kæmpestor butik, hvor vi blev varmt modtaget af lederen, som sørgede for at vi fik kaffe og nybagt franskbrød, imens hun fortalte om, hvordan de drev deres virksomhed.
Herfra aflagde vi også "Danmission"s genbrug, også i Vilidsund et besøg, og det var næsten lige så stort.
Da vi havde set nok af genbrug et stykke tid, kørte vi op til Gullerup Strand Kro, hvor vi fik en pragtfuld middag, bestående af karbonader med grønsager til og citron fromage. Det var virkelig godt.
På hjemvejen kørte vi igennem Nykøbing, og her var der også en genbrugsforretning, som vi besøgte. Den var ejet af Røde Kors, og ikke nær så stor, som de 2 første vi besøgte, men de havde dog utrolig meget, især tøj.
På hjemvejen kørte vi over Grynderup, hvor vi drak vores eftermiddagskaffe ved opstillede bænke og borde.
Vi var hjemme ved 16.00 tiden og var enige om, at vi havde haft en pragtfuld tur, som vi takker så meget for.
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/furnyt.dk/public_html/templates/gk_news/html/com_k2/templates/default/item.php on line 191
Til toppen