Menu

Tarris Mølle på Fur har fået nye vinger

Tarris Mølle på Fur har fået nye vinger

Torsdag den 13. juli 2017 kl. 16.00

Fur Fossiler 55.000.000 år og Fiskebondens Gård – Det Lille Land
Nederby 28, 7884 Fur

Torsdag den 13. juli er der fra kl. 16 Åbent Hus på museet på Fur. Det sker i anledning af, at der er kommet nye vinger på gårdmøllen ved museumsgården Det Lille Land.

Der vil være gratis adgang fra kl. 16.00 og kl. 16.15 holdes indvielsestalen, hvor museumsinspektør John Brinch Bertelsen vil fortælle om møllens historie og takke de to frivillige, Gunnar Christensen og Otto Vester, der har brugt mange frivillige arbejdstimer på at lave fire nye vinger til møllen.

John Bertelsen fortæller: ”I 1993 spurgte Ellen og Ole Tarri om Fur Museum ville overtage deres gårdmølle. Det sagde vi straks ja til, for møllen var ikke bare Furs sidste gårdmølle men også Danmarks sidste kludesejler af sin slags. Møllen blev flyttet til museumsgården i Nederby, hvor vi havde rejsegilde i 1996. De sidste 5-6 år har møllen stået uden vinger, men vi er nu klar til at genindvie møllen. Tarris Mølle er et flot eksempel på, at museal faglighed og folkelig frivillighed kan gå hånd i hånd og sikre bevarelsen af et stykke dansk kulturhistorie”.

Alle er velkomne torsdag den 13. juli kl. 16-17

Til toppen