Menu

Referat fra bestyrelsesmøde i Fur Væksthus d. 26.1.2017

Tilstede: Nanna, Charlotte, Anne Marie, John og Birgit

Dagsorden:

1. Godkendelse af referat; godkendt

2. Godkendelse af regnskab; punktet behandles på næste møde.

3. Ny bogholder - Brian Bugge Sørensen er foreslået. Vedtaget af en samlet bestyrelse. John sørger for de fornødne papirer og underskrifter kommer i stand og formidler dette til Sparekassen.

4. Pedellejligheden, Madsbadvej 15;
Lejligheden ønskes sat i stand, så den kan bruges af alle øens foreninger til mødevirksomhed. Ligeledes ønsker vi 3 rum, som kan benyttes til gæster af øen og/eller til hjemmearbejdspladser. Vi ønsker at skabe en platform hvor der kan dannes netværk for eksisterende erhvervs- og foreningsliv og potentielle tilflyttere.
Fuur Sparekasses Fonde har doneret konferenceborde med stole, arkivskabe m.m. hvilket betyder at vi kan få nogle meget flotte og indbydende mødefaciliteter. Tak for det.
John har lavet et udkast til en ansøgning om støtte til renovering af lejligheden.
Udkastet godkendt med småjusteringer.
John sender ansøgningen til Skive Kommunes Landsbyudvalg og senere til Landdistriktspuljens Ø-støtte.

Vi skal have lavet en samarbejdsaftale med Fuur Sparekasses fonde, John laver et udkast.

5. Procedure og praksis ved brug af mødelokalerne;
Birgit kontakter alle foreninger om muligheden for at afholde møder i Væksthuset.
Prisen pr. Medlem? For en forening? Dette punkt tager vi på næste møde.
Vi har en udfordring mht. ungdomsklubben og nøgler. John og Birgit ser på dette.

Nanna og Erik vil hænge skilte op.

Drøftet om vi kan tænke et arkitekttegnet projekt i indskolingen til et Fur medborger og væksthus. Hvem skal bruge det? Og hvorfor, er spørgsmål vi skal have svar på i forhold til en ansøgning om flere penge.

6. Fur ungdomsklub spørger om lov til at fjerne en gipsvæg, ok herfra. John giver besked til ungdomsklubben. til

7. Evaluering af besøget i Rødding;
Lokalopbakningen var stor, der var gjort et stort forarbejde. Fordelen ved at sætte sig sammen. Vi skal måske skabe nye aktiviteter på tværs, åbne op for nye måder at gøre tingene på.

8. Dato for generalforsamling
Generalforsamling bliver torsdag d. 30. marts kl. 19. Øl.vin.ost og brød.
På valg John og Nanna.
9. Evt.
Hvordan forholder vi os til ideen om at få renoveret gymnastiksalen? Vi skal have et tilbud på hvad det kan koste at få renoveret bruserummene. John undersøger.
Gulvene på skolen trænger til at blive bonet, det samme med børnehuset. Anne Marie undersøger muligheder. Drøftet hvem der skal betale for dette.
Kontrakten med skole og børnehus skal fornyes hvert år i januar. Der er et sted i kontrakten, hvor der bør ændres tekst/dato. John ser på dette.

10. Næste møde d. 1. marts kl. 19.

Referent
Birgit Ladefoged

Til toppen