Logo
Udskriv denne side

Referat fra Fur Udviklingsråd

Her kan du se, hvad der blev besluttet på Fur Udviklingsråds 12. møde onsdag den 7. september kl. 15.00-18.00 på Fur Museum.

Tilstede: Alice Bank Danielsen, John Brink Bertelsen, Keld Rasmussen, Knud Peder Jensen, Kurt Nielsen og Mildred Fog
Afbud : Per Arne Teilgård og Erik Wind.

Dagsorden.

1. Godkendelse af dagsorden.
Dagsordenen blev godkend, dog med den ændring at punkt 4 vedr. sogneforeningen udgik, da der var afbud fra de involverede.

2. Godkendelse af referatet fra mødet den 07/06 2016.
Referat af 12 møde blev godkendt.

3. Nyt fra SET og Oplevelsesklynge Fur (Alice).
Alice viste en fin annonce vedr. aktiviteter på Fur i forbindelse med gratis færgeoverfart.
Vi drøftede, hvordan det gik med salget af de tre spisesteder. ( Kroen. Strandhotellet og Herrens Mark)
Opsætning af digitale skærme. Der er rigtig mange visninger, så vi kan kun være tilfredse med aktiviteten.
De konsulenter, der var med på identitetsturen, fremlægger resultaterne mandag den 12. september på et møde i klyngegruppen.

4. Nyt fra Fur Sogneforening og Ø-udvalget (Per Arne og Erik).
Punkt 4 udgik, grundet afbud fra Per Arne og Erik.

5. Status for ansøgning om deltagelse i interreg.-projekt under Smagen af Danmark (John).
Landsbyudvalget har behandlet ansøgning på 50.000,- men har kun bevilget 25.000,- Vi kommer til at mangle restbeløbet, og John vil opfordre Laurits D Christensen (Smagen af Danmark) til at søge RENTLIV-puljen (Hanne Brodersen).

6. Status for ansøgninger om støtte til KEFUR (John).
Fur Udviklingsråd har modtaget svar på to af de tre ansøgninger.
Bestyrelsen for LAG Småøerne indstiller bevilling til Erhvervsstyrelsen med anbefaling om et tilskud på godt 321.000 kr.
Skive Kommunes Landsbyudvalg har imødekommet ansøgningen om støtte på 62.500 kr.
Vi mangler svar fra Landdistriktspuljen, der kommer med en afgørelse sidst i september.
Kommunen forventer, at der ved afslutning af projektet bliver afholdt et seminar, så flere kan høre om det. Det samme ønsker Småøernes aktionsgruppe.
Vi har undervejs i processen haft rigtig stor hjælp fra Hanne Tanvig og Morten Priesholm.
Når ansøgningerne er kommet på plads, vil der blive mange praktiske opgaver, som skal løses, men vi er fuld af fortrøstning. Vi regner med at processen kan starte først i januar.

7. Status for elbil-projektet (John og Keld).
John har på vegne af Fur udviklingsråd afholdt tre møder i arbejdsgruppen, som Fur Havneforening og Fursund Turistforening deltager i. John og Keld repræsenterer udviklingsrådet.
På opstartsmødet den 21. juni blev udviklingsrådets erfaringer fra Læsø gennemgået.
På mødet den 16. august kunne turistforeningen melde tilbage, at de gerne ville stå for projektet, og havneforeningen ville gerne være med til udformning af projektet.
På mødet den 6. september blev diverse opgaver gennemgået og fordelt, så der kan laves et foreløbigt budget på det kommende møde.
Den 8. september er Morten Priesholm på Fur, og John skal have et par møder med ham angående koordinering af forskellige projekter.
Håbet er, at der er en elbil med ladestander klar til sæson 2017 og også gerne en offentlig ladestander.

8. Handleplan og vore visioner for de næste 15 år (opfølgning fra sidste møde).
Kun Keld havde rundsendt sine tanker, som han gennemgik.
Nøgleordene heri er: Økologi, nethandel, stedbundne produkter, flere overnatningsmuligheder og CO2.
Punktet skal drøftes igen på næste møde, hvor alle gerne skal have rundsendt deres visionsoplæg inden mødet. Tag gerne afsæt i det udkast til udviklingsstrategi, der ligger til grund for etableringen af Fur Udviklingsråd.
Det blev foreslået, at vi også skal beskrive, hvad vi ikke ønsker udviklet på Fur.

9. Opgaver til næste møde den 23. november 2016.
Til næste møde har vi fået svar på alle projektansøgninger, så vi kan se på tidsplanen for projekt KEFUR.
På baggrund af de rundsendte visionsoplæg, skal vi drøfte en handleplan for aktiviteter, der rækker 10-15 år frem.

10. Eventuelt.
Kommunen har opkøbt et gammelt hus og køber endnu et til nedrivning(Debel) Vi må efterfølgende drøfte, hvordan vi kan gøre de åbne pladser levende.

11. Næste møde: 23 nov. Kl 15-18

Referent: Mildred Fog 10/09 2016.
Referatet blev godkendt på det følgende bestyrelsesmøde den 23. november og herefter offentliggjort på FurNyt.

furnyt.dk - 2019-2020 - All rights reserved.