Museums John underholdt i Venneforeningen
- Skrevet af Erik Th. Nielsen
Mandag eftermiddag d en 14 . november havde vi en fantastisk eftermiddag i Venneforeningen for Fur Ældrecenter i centerets spisesal, hvor vi havde besøg af John Berthelsen fra Fur Muse um .
Han havde sidst været på besøg i feb. md. i 2015, samme dag som Lis Christensen havde 98 års fødselsdag, og hun var også tilstede igen i år.
John indledte med at sige, at han ikke rigtig vidste, hvad han skulle underholde os med, og bad os hjælpe med at få nogle ting sat på plads, og da han først var kommet i gang, gik det hele som smurt.
Han tog fat på at tale om, hvad der var sket her på Fur i årtierne fra 20verne og op til i dag, og det var ikke så lidt.
Det første var alderdomshjemmet, der blev sponsoreret af et jagtselskab og blev indviet i 1921, herefter omtalte han renoveringen af præstegården, som han syntes var en fin løsning, den nye brugsforening, og den nye havn, samt bryghuset der har besøg af 40.000 gæster om året. Det var alt sammen et stort trækplaster for Fur,
Efter kaffen gik han i gang med at fortælle om de mange kunstnere, der i tidens løb havde været på Fur, og fandt frem til, at der i årenes løb havde været 100 kunstnere, og derfor mange gallerier, og han kendte navnene på dem alle sammen.
Den første han talte om, var Jørgen Schrøder, der lavede nogle gode billeder fra Gl.havn, dernæst Hedelain, Jens Toft, K nud Eler, Knud Pontoppidan, Gunnar Bundgård, Sigrid Stensstrup og Finn Finsrud.
Af alle de kunstnere, der havde været på Fur, er der registreret ca. 2000 malerier, hvoraf de fleste handler om jorden og furboerne, de 2 havne og kirken.
Han omtalte Else i Bjerregård, der levede fra 1855- 1935, som var døvstum, men lavede 300 tegninger af det daglige liv på Fur, som gemmes som et stort klenodie i museets arkiv. det sidste han talte om var, at der godt kunne ønskes nogle flere overnatningsmuligheder på Fur, da der er stigende besøgstal, grundet den nye havn og bryghuset.
Museet har også udvidelsesplaner, og der er på tale, at moleret på Fur skal involveres i Unescos verdensarv, men det står endnu hen i det uvisse.
Det var en meget spændende eftermiddag, og vi har al mulig grund til at sige stor tak til John for den dejlige eftermiddag.
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/furnyt.dk/public_html/templates/gk_news/html/com_k2/templates/default/item.php on line 191
Til toppen