Logo
Udskriv denne side

Geologiens Dage - søndag den 18. september 2016 kl. 11.00

Geologiens Dage - søndag den 18. september 2016 kl. 11.00

I anledning af ”Geologiens Dage” arrangerer MUSE®UM Fur Fossiler rundvisning og vulkan show i Geoparken.

Geologiens Dage er en årligt tilbagevendende begivenhed, hvor geologer, naturvejledere og museer står parat med tilbud om ture, rundvisninger og udstillinger i hele landet. Der er oplevelser for alle aldre i geologiens verden.
På Geologiens Dage kan du opleve, hvordan geologien og samfundet spiller sammen. De mange arrangementer giver tilsammen et glimt af Danmarks geologiske historie gennem 1 1/2 milliard år – fra Bornholms granitter, over kalk- og molerklinter i syd og nord til istidens landskaber og nutidens aktive kystdannelser.
Den geologiske historie er vævet tæt sammen med dyre- og plantelivets udvikling, som vi i Danmark kan følge gennem mere end 500 millioner år. Flere af arrangementerne på Geologiens Dage handler derfor også om livet i tidligere jordperioder, som vi kender det gennem de mange forsteninger, der er bevaret i de geologiske aflejringer.


MUSE®UM Fur Fossiler deltager i ”Geologiens Dage” med arrangementer søndag den 18. september.

Kl. 11.00 Rundvisning

Kl. 12.00 Vulkan show og Istidssten i Geoparken.

Rundvisningen fortæller om det liv, der i Eocæn blomstrer frem efter dinosaurernes fald. Vulkan show viser forskellige vulkantyper og hvilke vulkansten, der kommer fra Norden.

Museet, der åbner allerede kl. 10, er med sin omfattende udstilling af fossiler et besøg værd, og børn op til 18 år har gratis adgang.

For yderligere oplysninger kontakt:

Museumsinspektør Bo Schultz
T: 9915 6931
E: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

furnyt.dk - 2019-2020 - All rights reserved.