Bustur til Samsø
- Skrevet af Erik Th. Nielsen
Mandag den 29. august havde Ruth og jeg en forunderlig skøn tur til Samsø, hvor også Jens Johan var med. Vi måtte tidligt af sted, da bussen afgik fra Skive ved 06.00 tiden, og derfor tog vi med færgen kl. 06.00, for at være sikre på at nå det.Der var næsten fuldt hus i bussen, hvor vi var i alt 46 glade og forventningsfulde personer, der fik en pragtfuld tur ud af det.
Vi gjorde et holdt på en vigeplads på motorvejen ved Låsby, hvor vi fik serveret kaffe og rundstykker serveret fra bussen. Derefter fortsatte vi igennem Skanderborg, Odder og Hov, indtil vi kom til den store nye færge, som vi kom med til Sælvig på Samsø. Overfartstiden var godt 1 time.Da vi kom i land, stod der en guide til at føre os rundt på hele øen, og derfor fik vi en pragtfuld rundvisning, som vi elleres ikke havde fået, da han var født og opvokset på øen og havde boet der hele sit liv, og kendte øen lige så godt som sin egen bukselomme.
Vi var rundt over hele øen, og vi fik fortalt alt, hvad der var værd at vide om Samsø. Vi kørte først rundt i alle byerne, hvor Tranebjerg var hovedbyen. Vi fik en pragtfuld middag i Restaurant "Dokken" ved Ballen havn, og fortsatte derefter til Nordøen og Nordby, hvor vi så Gadekærret, hvor Anette Heick var med i en t.v. udsendelse fra, for ikke så længe siden. Vi var også oppe og se udsigten fra det højeste punkt på øen "Ballebjerg".
Efter at have været rundt over hele øen, var det ved tiden, at vi måtte derfra med færgen, som afgik kl. 15.30. Vi kørte så lige hjem og var tilbage i Skive ved 19.45 tiden, og vi var tilbage på Fur med 20.30 tiden, og var glade over at have haft en særdeles vellykket tur.
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/furnyt.dk/public_html/templates/gk_news/html/com_k2/templates/default/item.php on line 191
Til toppen