Menu

Lusangis medarbejderudflugtstur til Christiansfeld

Lusangis medarbejderudflugtstur til Christiansfeld

Onsdag d​en​ 31. august havde genbrugsbutikken "Lusangi" sin årlige medarbejderudflugt, og da det er brødremenigheden i Christiansfeld, der står for vores butik, blev det arrangeret sådan, at vi skulle ned og se, hvordan de driver deres virksomhed, som blev grundlagt af kong Christian d.7. i 1773.

Det er en' af de bedst bevarede brødremenighedsbyer i verden, og har indenfor de seneste år gennemgået en gennemgribende restaurering, og rummer 44 flot istandsatte bygninger.

Vi tog over med 7.45 færgen, hvor der så kom en stor 53 personers turistbus for at køre os derned, men vi var kun 13, så vi havde god plads.

Da vi ankom til Søsterhuset ved 11.00 tiden, stod brødremenighedens generalsekretær Jens Peter Reikjær og bød os velkommen og tog os med ind i den store bygning, hvor vi først fik kaffe og dernæst fik vi en grundig redegørelse for, hvordan Brødremenigheden fungerer, og hvad de står for.

Kl. 12.00 fik vi frokost som bestod af 3. stk. smørrebrød til hver med drikkevarer til.

Derefter kom der en guide og fortalte om deres liv og Gudstjenesteform, inden han tog os med på byvandringstur, hvor vi så alle de flotte bygninger, der hører med til byen, inden vi aflagde den gamle kirkegård et besøg, det var meget interessant.
Vi kom til sidst tilbage til søsterhuset, hvor vi fik eftermiddagskaffe og beså hele den store bygning, og derpå tog vi afsked med folkene dernede,, hvor også den forrige generalsekretær Erik Baun, som vi kender meget godt var tilstede. Vi kørte derfra kl. 16.00, og nåede hjem til Fur med 18.30 færgen.

Det havde været en rigtig god tur.


Til toppen