Højskoledag på Fur - Programændring
- Skrevet af Knud Peder Jensen
Der er sket en ændring i programmet til højskoledagen, idet Özlem Cecki har måtte mellede afbud. I stedet er det lykkedes at få Karen Thisted til at komme og forholde sig til det at være dansk.
Programmet ser herefter således ud:
Hør hvad Lars Erslev Andersen, Karen Thisted og Erling Lindgren har at sige om ”Det at være Dansk”. Tilmeld dig højskoledag i Fur Forsamlingshus lørdag d. 24. september 2016
Højskolegruppen under Fur Sogneforening har i samarbejde med Fur Forsamlingshus og Fur menighedsråd fornøjelsen af, at kunne byde velkommen til den 8. højskoledag. Hvert år har vi haft et fællestema, som foredragsholderne har forholdt sig til. I år har vi valgt at sætte fokus på os danskere. Hvad det er at være dansk og blive dansk. Vi vil også se på, hvordan udmøntning af vor danskhed tager sig ud i den store verden, hvor Danmark i de seneste årtier har været involveret i flere krige.
Lars Erslev Andersen er dagens første foredragsholder. Han vil fortælle om, hvad terror udenlands og indenlands har gjort ved os danske og vores syn på de fremmede og os selv.
Lars Erslev Andersen er seniorforsker i international sikkerhed, herunder terrorismens idehistorie og terrorisme aktuelt, USA's sikkerhedspolitik og politik i Mellemøsten, Kinas bekæmpelse af ekstremisme og politik i Mellemøsten, partisankrig og oprørsbekæmpelse samt udviklinger i Irak, Den persiske Golf, Yemen og de palæstinensiske områder
Karen Thisted vil tage udgangspunkt i sit eget meget danske liv fra start til nu og bruger bogen ”Det skal mærkes at vi lever”, som er en samtale bog hun har lavet med Benny Andersen og Johannes Møllehave, der er de to meget danske mænd.
Karen Thisted er journalist og tidligere redaktionschef på Ekstra Bladet og forfatter til flere bøger. Karen Thisted er i dag kendt som både velskrivende forfatter, kontant klummeskribent på Ekstra Bladet og farverig TV-vært, men det lå langtfra i kortene, at hun skulle gøre karriere som journalist, da hun som 21-årig dimitterede fra Journalisthøjskolen.
Erling Lindgren vil som dagens sidste foredragsholder med højskolesangbogen tage os med på strejftog i den danske sangskat. Undervejs vil han give sit bud på, om man bliver dansk af at synge danske sange?"
Erling Lindgren er uddannet fra Musikvidenskabeligt Institut, Århus Universitet, samt fra Det Jyske Musikkonservatorium i 1977. Siden 1991 organist ved Lemvig kirke. Aktiv virksomhed som orgelsolist, jazzpianist, korinstruktør, gæstelærer og foredragsholder; endvidere som komponist, især af folkelige og kirkelige sange, og modtog herfor i 1995 Den Folkelige Sangs Pris. Er repræsenteret med 12 melodier i den nye Højskolesangbog.
Program:
9.00: Morgenkaffe og rundstykker
9.30: Velkomst og morgensang
10.00: Seniorforsker Lars Erslev Andersen
12.00 Frokost
13.15: Journalist Karen Thisted
15.00: Kaffe
15.30: Organist Erling Lindgren
17.00: Farvel og på gensyn
Højskoledagen sker i samarbejde med Fur Forsamlingshus og Fur Menighedsråd.
Dagli´Brugsen sponsorer morgenkaffe.
Praktiske oplysninger:
Deltagelse i højskoledagen koster 350 kr. pr. person. (Unge under uddannelse 200 kr.)
Prisen indbefatter: morgenkaffe, frokost og eftermiddagskaffe. Øl, vand og vin kan købes på stedet.
Ved betaling kan benyttes kontonr.:
8510 00072 31849 mrk. ”højskoledag” + navn, eller hos Birgit Ladefoged.
Tilmeldingen er først gyldig, når beløbet er betalt.
Obs: max 100 pladser. Der tilsendes ikke kvittering.
Sidste frist for tilmelding er søndag den 20. september 2015.
Nærmere oplysninger kan fås hos:
Knud Peder Jensen, Boagervej 3. Tlf.: 61273832
Birgit Ladefoged, Søndergårdevej 10. Tlf.: 97593046.
Færgeforbindelse: Færgen sejler døgnet rundt. I dagtimerne er minuttallet fra Stenøre 00, 15, 30 og 45. Afgang fra Branden er 5 minutter senere.
Vil du vide mere om Fur, så se øens hjemmeside www.furnyt.dk eller Fur Turistinformation på www.fursund.dk
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/furnyt.dk/public_html/templates/gk_news/html/com_k2/templates/default/item.php on line 191
Til toppen