Menu

En invitation til Furs foreningsliv

Vi har modtaget denne invitation fra en af kommunens kulturkonsulenter

Mandag den 13. juni kl. 17.00 afholdes stiftende repræsentantskabsmøde i det nye kulturelle samråd i Skive Kommune.

Vi opfordrer foreninger, organisationer, sammenslutninger og institutioner inden for kulturområdet til at komme og være med til at danne et kulturelt samråd.

Alle, som interesserer sig for, at vi skal have et stærkt kulturliv i kommunen, er velkommen til at deltage i det stiftende repræsentantskabsmøde, som finder sted i Skive Theater.

Husk tilmelding på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. senest den 6. juni.

HVORFOR skal Skive Kommune have et kulturelt samråd? Det skal vi FORDI:

Borgere, der har deltaget i møder i forbindelse med kommunens nye kulturpolitik, har ønsket et kulturelt samråd
Et kulturelt samråd kan være med til at skabe et samlet overblik over kulturlivet i vores kommune
Vi ønsker at skabe rammer for netværk, inspiration og samarbejde på tværs
Vi er inspireret af andre kommuner, som har et kulturelt samråd
Vi er inspireret af Skive Idrætssamvirke, SIS, som har stor succes med at tale med 1 stemme f.eks. overfor politikere
Vi vil også gerne gøre vores kulturliv gældende og netværke nationalt (bl.a. i samarbejde med Foreningen af Kulturelle Samråd i Danmark)
Vi ønsker at løfte kulturen i vores kommune – sammen!
PS:
Mailen her er sendt til foreninger på en eksisterende mailliste – men listen er langt fra opdateret, så I er meget velkommen til at sende den videre til relevante kulturaktører. I er også velkomne til at sende mig info om foreninger indenfor kulturområdet, med kontaktoplysninger og mailadresser. På forhånd tak.

Vel mødt den 13. juni.
Med venlig hilsen
Mette Dyrberg
Kulturkonsulent


 

Udkast til vedtægter

Senest ændretOnsdag, 08 juni 2016 08:07
Til toppen