Logo
Udskriv denne side

Indflytterfest på Fur Camping

Indflytterfest på Fur Camping

FUR Udviklingsselskab ApS har igen foretaget en markant forbedring på FUR Camping.

I forsøget på at få autocampere væk fra strande, skove og andre offentlige arealer, er der nu ved at blive etableret autocamperpladser på FUR Camping.

"Desværre måtte projektet reduceres fra 12 til to autocamperpladser", fortæller forpagter Brian Sørensen Bugge, idet der var indkommet høringssvar til Natur- og Miljøklagenævnet omkring projektets første beliggenhed. "På trods af det begrænsede antal pladser, er vi glade for, at projektet nu bliver realiseret, men vi må desværre også erkende, at vi fremover fortsat må acceptere autocampere i naturen, da de to pladser ikke giver den ønskede og fornødne kapacitet til de store stigninger vi oplever i autocamperovernatninger", konkluderer Knud Peder Jensen, formand for Fur Udviklingsselskab ApS.

Autocamperpladsen bliver et "ryan-air" overnatningskoncept, hvor man for et beskedent beløb kan købe sig til en fleksibel overnatning på timebasis med ankomst og afrejse døgnet rundt - og med mulighed for at opgardere til "priority", hvor man som gæst tilkøber de services man har brug for - fx. adgang til toilet, bad, vandtømning eller påfyldning, el, WiFi o.s.v. Priskonceptet er beskrevet på http://furcamping.dk/autocamper

I forbindelse med projektet bliver der samtidig etableret et længeventet garageanlæg, så campingpladsen får mulighed for indendørs opbevaring af effekter, haveredskaber, returflasker o.s.v. De mange udlejningscykler kommer også under tag - ligesom der bliver etableret nyt udslagsrum for kemiske toiletter, ny affaldsstation og ikke mindst tømmeplads i forbindelse med autocamperpladsen.

I den forbindelse holdes der "indflytterfest" i det nye lokale lørdag den 4. juni kl. 18.30-00.00, hvor der serveres buffet med kød, kartofler, salater og brød til 125,- kr. pr. person (børn under 12 år ½ pris). Der bliver skruet op for radioen, så der er også mulighed for en sving-om - og der sælges drikkevarer til rimelige priser. Pga pladshensyn kan der kun bookes plads online på http://furcamping.dk/billetter

-og da samtidig er tæt på campingpladsens 53-års fødselsdag har Betina og Brian besluttet at fejre det med en gang gratis rodeo-ridning for alle børn og voksne hele eftermiddagen!

furnyt.dk - 2019-2020 - All rights reserved.