Logo
Udskriv denne side

Sommerhuse til udlejning søges

Der er stor efterspørgsel på overnatning på Fur, og Fur Udviklingsråd vil derfor gerne opfordre flere til at leje deres feriehus ud. En øget udlejning skaber omsætning på hele øen og er dermed medvirkende til at give flere arbejdspladser – både i turisterhvervet og i andre brancher. 

Hvis du udlejer gennem bureau, er de første kr. 21.000 af lejeindtægten skattefri for 2016. Udlejer du privat er grænsen kr. 10.500.

Vær opmærksom på, at håndværkerfradraget også omfatter feriehuse. For 2016 og 2017 kan du få fradrag for lønudgifter ved en række energiforbedringer af boligen som isolering og udskiftning af tag samt udskiftning af vinduer og døre. Trænger dit feriehus til istandsættelse, så kontakt de lokale håndværkere. Et nyistandsat og energivenligt feriehus er lettere at udleje og kan give en bedre lejeindtægt.

I dag er kun ca. 10 % af Furs ca 500 sommerhuse til udlejning. Hovedparten af dem udlejes gennem Fursund Turistinfo, der kan kontaktes på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller telefon 97 59 30 53.

Med venlig hilsen
John Brinch Bertelsen, Fur Udviklingsråd

 

furnyt.dk - 2017/18 - All rights reserved.