Menu

Rejsebrev fra London

  • Skrevet af 
Rejsebrev fra London

Mit rejsebrev adskiller sig en del fra de andre meget eksotiske beretninger herinde, da jeg groft sagt har brugt et år på et bibliotek i London og med flat whites på campus-cafeer som de vildeste afbræk. Og så har jeg vænnet mig til at have min paraply med hver eneste dag. Jeg indrømmer blankt, at det ikke lyder vildt ophidsende, men for mig var det så langt det fedeste år i mit studie, og rejsebrevet her skal læses som en kærlighedserklæring til London School of Economics.

Fortællingen starter på Jurastudiet i København. Efter at have læst der et par år kunne jeg godt mærke, at jeg var træt af at terpe lovgivning og retspraksis uden nogensinde at sætte spørgsmålstegn ved, hvordan lovgivningen virker i den virkelige verden. Jeg havde lyst til at læse et sted, hvor man ikke tog den gældende retstilstand for givet, men behandlede den som noget, der kan diskuteres og ændres på. Jeg fandt ud af, at det kunne der være gode muligheder for, hvis jeg så ud over landets grænser. Jeg begyndte derfor at overveje at læse en master i udlandet som supplement til min danske kandidatuddannelse og researchede lidt rundt på en lang række universiteter over hele verden. Men den endelige beslutning traf jeg først, da jeg fik øjnene op for LSE. Jeg blev forelsket med det samme.

Det tog næsten et år med ansøgning og forberedelser og jeg-vil-ikke-tænke-på-hvor-mange-penge, før jeg blev optaget på kandidatgraden i Jura (Master of Laws, LLM) på London School of Economics, LSE. Uddannelsen er et-årig og varede fra oktober 2014 til oktober 2015.

LSE er et centralt London universitet specialiseret i social sciences, herunder Jura. For mig udmærker det sig særligt ved, hvordan man ser på de studerende, og hvordan man ser på juraen. Jeg mærkede med det samme, at man bliver taget alvorligt som studerende på en måde, jeg slet ikke var vant til. Vores undervisere så vores tanker som værdifulde inputs og havde generelt den indstilling, at de også kunne lære af os. Samtidig blev der virkelig stillet krav til os – det krævede et meget stort arbejde forud for hver undervisningstime, hvis man skulle kunne deltage i diskussionerne. Niveauet i timerne var enormt højt og præget af, at mange af mine medstuderende havde mange års professionel erfaring i de fag, de nu læste på LSE.

LSE’s tilgang til juraen er ret progressiv sammenlignet med, hvordan man studerer Jura de fleste andre steder i verden. Man lærer hurtigt, at man kan sætte spørgsmålstegn ved alt, og at alt er til diskussion. Man har endda lov til at være uenig i en højesteretsdom, hvilket kan være ret grænseoverskridende! Derudover ser LSE ikke juraen som en isoleret disciplin, men som noget, der opererer i samspil med andre faktorer i samfundet. Vi skulle derfor både læse økonomiske teorier og lære en masse om politik, historie og sociale forhold. Undervisningen kredsede i høj grad om diskussioner af juraens rolle i samfundet. I mine fag har vi bl.a. diskuteret konkurrencerettens indvirkning på samfundsøkonomien, samhandelsaftalers betydning for udviklingslandes økonomi, patentrettens indvirkning på prisen på AIDS-medicin, konkurrencerettens indflydelse på immaterialretten og WTO’s indflydelse på nationale klimatiltag.

En anden ting, der præger LSE, er den internationale profil. LSE har LSE har haft studerende fra flere lande i verden, end FN har medlemmer. I år kommer de studerende fra omtrent 150 forskellige lande, og overraskende få er britiske. Jeg læste således med folk fra bl.a. Ecuador, Brasilien, Taiwan, Tjekkiet, Cypern, Tyrkiet, Grækenland, Australien, New Zealand, Indien, Kina, Columbia, Schweiz, Norge, Tyskland, USA, Canada, Sydkorea, Belgien, Bulgarien, Bosnien- Hercegovina, Portugal, Hong Kong, Peru, Argentina og så̊ videre. Det giver et rigtigt fedt perspektiv i undervisningen, når man f.eks. diskuterer ytringsfrihed med folk fra helt andre juridiske kulturer.

Men alt kan jo ikke bare være en dans på roser. Alle seriøse kærlighedsforhold indeholder også en god del konflikter og udfordringer. Hele året var én lang balancegang, hvor jeg konstant måtte vælge en masse både sociale og faglige ting fra og alligevel aldrig havde tid nok til at fordybe mig i de ting, jeg valgte til. Dette kulminerede i en helt absurd grad i eksamensperioden. Eksamensperioden ligger i maj-juni for alle fag, også̊ de fag, hvor man afslutter undervisning i december. Langt de fleste fag har skriftlig eksamen, hvor man skriver i hånden, og langt størstedelen af fag er uden hjælpemidler. Der kræves virkelig meget, både af udenadslære og selvstændig refleksion, så̊ eksamen er virkelig intens. Eksamensperioden var generelt utrolig hård og presset. Jeg havde en essay-eksamen, så̊ jeg havde ”kun” 6 skriftlige eksaminer fordelt på̊ 16 dage. 4 af dem lå 4 dage i træk. Det er virkelig hårdt, når man efter hver eksamen skal skynde sig hjem og øve et stort pensum, som man skal kunne udenad næste dag! Men min eksamensplan var faktisk slet ikke så̊ slem sammenlignet med mange andre; bl.a. havde flere af mine venner 2 eksaminer på̊ samme dag! Generelt må̊ man bare sige, at LSE ér hårdt, og at den virkelig hårde eksamensperiode er noget af det, der er med til at give LSE sit renommé.

Kort og godt var LSE det bedste og det hårdeste år i mit liv. Aldrig før er jeg blevet så̊ inspireret: Undervisningen var så̊ spændende, at jeg ofte glemte tiden, og mine undervisere og mine medstuderende var så̊ seje og engagerede. Jeg har brudt mit hoved med ting, jeg aldrig før har skænket en tanke. Jeg har fået helt nye ideer til, hvad jeg gerne vil lave efterfølgende. Og jeg har fået virkelig seje og meget forskellige venner fra hele verden. Men det har også̊ været benhårdt og en evig øvelse i ikke at segne af stress, når jeg aldrig nåede til bunds i pensum, uanset hvor mange sociale ting jeg sagde nej til. Som andre intense kærlighedsforhold var det både udfordrende og udviklende.

Til sidst vil jeg gerne sige et kæmpestort tak til Fur Uddannelsesfond for at støtte mit ophold. Undervisningsafgiften på LSE er tårnhøj, og London er en virkelig dyr bo at bo i, så uden støtte havde det været meget svært at få til at hænge sammen.


Billed og kort forklaring:

 


Det gamle bibliotek på LSE, hvor jeg har brugt virkelig mange timer


Gruppebillede af hele LLM-årgangen


Aftenundervisning i patentret


Et godt øjeblik! Taget umiddelbart efter vores sidste esamen og før pizza i parken


Den årlige LLM-fest


Søndag eftermiddag på det lokale blomstermarked


Sommer i Shoreditch


Don Giovanni gadeopera på Regent Street


Lidt gadekunst fra mit hood Shoreditch


Mine flotte og dyre souvenirs

Senest ændretFredag, 04 marts 2016 15:58
Til toppen