Menu

Sallingkoret sang julen ind

Sallingkoret sang julen ind

Søndag eftermiddag 3. søndag i advent, havde vi en vidunderlig eftermiddag, hvor vi mødtes på Fur Ældrecenter og bagefter til gudstjenesten i kirken.

Menighedsrådet havde indbudt hele det store "Sallingkor" til Kaffe med boller og Lagkage kl.14.00, og efter kaffen sang de en masse dejlige julesange under ledelse af korets dirigent Anja Brejner Højgaard til stor glæde for beboerne.

Efter kaffen gik vi alle sammen til Gudstjenesten i kirken kl.15.30, og det blev en pragtfuld oplevelse at høre det store "Sallingkor" synge julen ind.

De var mange i koret og fyldte godt op i korbuen, men de gjorde det fantastisk godt.

Ind imellem en masse læsninger startede koret med at synge: "Forunderligt at sige", hvorefter vi sang: "Blomstre som en rosengård", hvorefter koret sang: "Vær velkommen Herrens år", og: "Der er noget i luften" og efter endnu en læsning sang de:, "Nu tændes 1000 julelys", og: "der stråler en stjerne" ,og efter endnu en læsning:, "Den nat af alle nætter", og: "en stjerne skinner i nat"

Derpå fulgte Kollekt, læsning, trosbekendelsen og prædikenen  meddelelser og velsignelsen  inden vi sang: "En rose så jeg skyde" som fællessalme.

Tilsidst sang koret: "Tak og ære være Gud", "Det kimer nu til julefest" og: "Marys Boychild".

Efter udgangsbønnen sluttede Gudstjenesten med  at vi alle i kirken stod op og sang: "Dejlig er jorden" for fuld udblæsning.

Det var en pragtfuld oplevelse at være til Gudstjeneste den 3. søndag i advent.



Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/furnyt.dk/public_html/templates/gk_news/html/com_k2/templates/default/item.php on line 191
Til toppen