Menu

Bestyrelsesmøde i Fur Sogneforening den 11. november 2015

Afbud: Ingen

1. Underskrift af referat.

2. Godkendelse af dagsorden.

3. Meddelelser:
- Fur nyt (Conni): Intet nyt
- FFF (Conni): Evaluering af Limfjorden rundt. Overskudsdeling til foreningerne, fint overskud i år og ønske om at hæve egenkapitalen, hvilket Fur Sogneforening finder i orden, Dorte meddeler dette til John. Hjælperfest den 25/2-16 uddelegeret til Furkunst.dk. Der ønskes stormøde med alle bestyrelser mhp at få aflastet tovholdere til Fur Rundt og Limfjorden Rundt.
- Fur udviklingsråd (Per Arne): Næste møde den 12/11-15, hvor 2 personer fra Ø-lag kommer og der vil blive orienteret om tilskud og erhvervsstøtte. Der arrangeres fællesmøde om udviklingsrådet og opfordres til medlemskab heraf. Vi melder os ind og betaler for 2015.
- Ø- udvalget(Dorte): Møde den 9/12-15, hvor der ønskes diskuteret: Flygtninge til Skive Kommune og vores rolle heri, Forskønnelse af Branden – hvad sker der/sker der ikke?, Færgeri og tilskud, Mobildækning.
- Landsbyudvalget (Dorte): Intet nyt.
- Sammenslutningen af danske småøer (Per Arne og Dorte): Har været til møde i Odense. Befolkningstallet er på vej til at stabiliseres på de 27 småøer, der er samlet set en tilbagegang på 3 personer. Der deltog 5 politikere fra Folketingets udvalg for småøer. ”Den blå vej” og godstransport blev diskuteret.
- Innovation Fur (Hans): Intet nyt og længe siden sidste møde, måske er interessen for energiforbedringer dalende.
- Branden (Laurs): Intet nyt

4. Fur ø – arena: (Dorte/Erik): Det ser flot ud på arenaen, stor ros til Bent for at holde området. Udover at mange golfkugler hvert år forsvinder, er nu også mange køller forsvundet – af de nye vi har købt i år, er kun 1 tilbage. Tiltag overvejes, da vi bruger mange penge på at købe bolde og køller hvert år.
Vi har endnu intet hørt fra ansøgning om penge til yderligere beplantning på arenaen.

5. Jul på Fur (Dorte): Vi sørger for: Container og juletræ (Per Arne), lyd (Dorte), brandbil, julemand og nisser og karameller (Conni), Evt. kor (Erik)

6. Evt.
- Generalforsamling den 25/2-16: Forsamlingshus er bestilt og Dorte Winter, som er formand for Sammenslutningen af danske småøer, vil gerne komme og holde et oplæg. Resten planlægges på næste møde.
- Der er generalforsamling i Sammenslutningen af Danske Småøer den 20.-22. maj 2016 på Venø. Der vil være Ø-marked om fredagen, hvor hver ø kan have en stand og der vil være fællesspisning om aftenen.
- Højskoledagen gav overskud.

7. Punkter til næste møde:
- Vedtægter (Vedtægter og foreløbige forslag til rettelser delt ud og det diskuteres på næste møde.)
- Generalforsamling
- Generalforsamling i Sammenslutningen af Danske Småøer

8. Næste møde: 20. januar 2016 hos Conni 

Senest ændretTirsdag, 01 december 2015 19:42
Til toppen