Menu

Sri Lanka – guf for en religionsvidenskaber

  • Skrevet af 
Sri Lanka – guf for en religionsvidenskaber

Forfatter: Kristina Mortensen

Er man bare en smule interesseret i interaktionen mellem verdensreligionerne; kristendom, islam, hinduisme og buddhisme, så er Sri Lanka et godt sted at besøge!
Som kandidatstuderende i religionsvidenskab på Aarhus Universitet var det derfor ikke nogen svær beslutning at tage, da jeg fik muligheden for at bruge min sommerferie på at deltage i et sommersko-lekursus, der havde det formål at studere religiøs diversitet på Sri Lanka. Sommerskolen ville tage sin begyndelse i bjergbyen Kandy, hvorefter turen ville gå til pilgrimsbyen Kataragama og endelig slutte i kystbyen Unawatuna, nær havnebyen Galle.

Min rejse startede i hovedstaden Colombo, hvor jeg efter en 24 timers rejse blev hentet i lufthavnen af en chauffør, der skulle køre mig til det første hotel. Selvom jeg var træt, så ville jeg gerne have alle indtryk med, med det samme, så jeg takkede ikke nej, da chaufføren tilbød mig en plads på for-sædet. Det skulle jeg måske ikke have gjort, for flere gange under den halve times kørsel fra luft-havnen til hotellet var jeg sikker på, at den lange flyvetur havde været forgæves, og at jeg ville ende som en flad pandekage mellem lastbiler, busser, tuk tuks, biler og et vivar af mennesker og hunde! Men højere magter må have vogtet over mig, for ankom sikkert til hotellet, hvor jeg fik en lang nat-tesøvn (efter 24 timer i fly og lufthavne var det tiltrængt!). Frisk og veludhvilet tog jeg den efterføl-gende morgen det lokale tog til bjergbyen Kandy. Turen varer ca. 3 timer (og koster kun omkring 10 kr!), og her kører man igennem de fineste landskaber – fra flade rismarker til bjerge og små landsby-er, med hovedet ud af vinduet.

Kandy var valgt som første destination for sommerskolen, idet byen er særlig betydningsfuld inden for buddhismen. Dette skyldes at byens tempel, Sri Dalada Maligawa (Tandens tempel), ifølge le-gender er i besiddelse af Buddhas ene kindtand, og byen er derfor et attraktivt pilgrimssted i bud-dhismen.
 

Vi fik lov til at se og opleve templet, ritualerne og stemningen allerede på kursets første dag, hvor vi efter en formiddag med forelæsninger bevægede os til tempelområdet. Tempelområdet var et godt eksempel på den singalesiske religiøse praksis, der er kendetegnet ved synkretisme, idet tempelom-rådet, der bliver kendetegnet som buddhistisk, også havde mindre templer, der er tilegnet mange af de betydningsfulde hinduistiske guder som Laskhmi, Ganesh og Vishnu.

Her bad de buddhistiske tilhængerer de hinduistiske guder om et godt verdsligt liv samtidig med, at de bad og ofrede til Buddha og hans kraft og lære, der var repræsenteret i form af et Bodhitræ (ef-tersigende det træ, hvor Buddha opnåede oplysning). Eftermiddagen blev således brug i templet, hvor vi efter en rundvisning også fik muligheden for at se turens første puja (et offerritual til gud-dommen. Her til Buddhas tand). 

 

Den efterfølgende dag bød på en tur op i bjergene, hvor en lokal universitetsansat gav os en rund-visning i et utroligt smukt og farverigt hinduistisk tempel. Her fik vi en introduktion til de hinduisti-ske guder, der var repræsenteret i templet, hvordan disse skulle tilbedes og hvordan de lokale prakti-serede deres religion i templet.

 

Vi forsatte derefter vores tur op til en lille lokal, hindu tempel, der lagde på toppen af et bjerg, hvil-ket betød, at templet havde den mest fantastiske udsigt. Dette tempel var styret af lokale og blev drevet ved hjælp af donationer fra templets brugere. Templet bestod af to små gudealtre, men stedet var under ombygning, så de små altre ville inden for kort tid blive erstattet af et smukt, nyt tempel med flere altre og guderepræsentationer. Her afholdte en lokal præst en puja til ære for os.

Efter vores ophold på dette sted vendte vi bussen, og kørte mod det lokale universitet, hvor vi skul-le have en forelæsning af professor Kalinga Tudor Silva om den singalesisk, nationalistiske gruppe Boda Bala Sena. Disse kendetegner sig selv som værende beskyttere af den singalesiske buddhisme og deler mange lighedstegn med de buddhistisk, nationalistiske grupperinger i blandt andet Myan-mar/Burma. Dagen blev afsluttet som den begyndte, oppe i bjergene, hvor vi besøgte templet Lan-katilaka, og med udsigt over bjergene, og til cikadernes sang, så vi templet imens solen gik ned, og dermed sluttede dagens program.    

Efter to dage med et hårdt program blev tredje dagen gjort til en fridag, hvor vi selv fik lov til at udforske byen. Vi var en gruppe, der sammen med vores underviser Jørn Borup tog endnu en tur til Sri Dalada templet, hvor vi udover at se og klappe turens første elefant, også besøgte det buddhistiske museum. Museet er tilknyttet templet, og fortæller om buddhismens historie, dens mange udformninger og om Buddhas liv og færd mod oplysning, nirvana, og med en yderst kompetent rundviser (Jørn) var det en yderst informativ og lærerig formiddag. Buddhismen er virkelig interessant, men efter en flere timers lang rundvisning var lidt tid til afslapning tiltrængt, og den sidste eftermiddag i Kandy blev derfor tilbragt ved en pool, trods usikkert vejr (monsunen slap vi desværre ikke helt for).

Den efterfølgende dag var det tid til at forlade Kandy og vi begav os med bus gennem bjergene til pilgrimsbyen Kataragama, hvor en stor religiøs festival ville begynde den kommende dag. Turen fra Kandy til Kataragama tog os omkring 9 timer, men det var endnu en smuk tur, først gennem fantastiske bjerglandskaber og senere gennem mere flade sletter og nationalparker (hvor vi tilmed så en vild hanelefant, der blokerede for trafikken, og et utal af påfugle og aber).
 

Kataragama er for en religions interesseret som et stort tag selv bord af lækkerier, hvor man, særligt i forbindelse med festivalen, har muligheden for at få et indblik i mange forskellige religiøse tankesy-stemer, ritualer og følelser. Derfor var vi allerede en halv time efter ankomsten til byen på vej ned til tempelområdet, der er byens centrum, og som er tilegnet guden Kataragama. Byen har fået sit navn efter denne gud, der ifølge singalesisk tro er beskytter af landet, og som ifølge myter og legender også skulle have haft residens i området omkring byen. Det er derfor et vigtigt pilgrimssted buddhi-ster og hinduister, men byen er desuden også et vigtigt pilgrimssted for muslimer. Dette skyldes at området, ifølge islamisk tro, var det første sted Adam ankom til på jorden, og den muslimske tilste-deværelse på tempelområdet er repræsenteret ved en moské, der er knyttet til den islamiske trosret-ning sufismen. Byen er derfor et godt sted at udforske og undersøge diversitet og synkretisme, og vi fik allerede fra vores første færd på dette hellige område lov til at opleve, hvordan religioner i deres praksis smelter sammen og hvordan mennesker gør utrolige, fantastiske, sindssyge og uforklarlige ting for at tilbede deres guder. 

Noget af det, der gjorde særligt indtryk var, at vi snakkede med flere pilgrimme, der havde vandret i månedsvis for at komme med til festivalen (nogle fra Jaffna i nord!), og de ceremonier/ritualer, der blev udført til ære for guderne, hvor jeg her vil nævne de to, der gjorde mest indtryk.  

Den første var en parade, der blev afholdt på festivalens åbningsdag til ære for guden Kataragama. Paraden bestod af en lang række af entertainere og dansere, heriblandt blandt andet firedancers, mytologiske dyr og smukke, udklædte elefanter, der alle dannede fortrop for guden Kataragama, der under denne ceremoni bliver transporteret på elefantryg til den anden ende af tempelpladsen for at besøge sin elskerinde. Under paraden var der en hel særlig stemning, der kulminerede med, at den sidste elefant, der bar guden og var den mest udsmykkede, viste sig for de fremmødte.

Det andet ritual, der er et af de vildeste ritualer jeg endnu har set (og har efterhånden set en del), blev udført af muslimerne på pladsen, og minder på ingen måde om almindelige, muslimske ritualer. Her var vi på første række vidne til, hvordan de deltagende muslimer gennem sang og trommespil opnåede en form for trancetilstand, hvorefter to udvalgte udførte det endelig ritual, der inkluderede brugen af knive, dolke og spidse syle.
 

Det første vi fik lov til at se var en mand der dansede rundt, imens hans skar sig i tungen med en kniv, hvorefter han med en træplade hamrede den ned i hovedet på sig selv. Derefter dansede han lidt mere rundt, hvorefter kniven blev trukket ud af hovedet på ham (det krævede tre mand at få den ud!) og han tog plads blandt de andre, der forsat sang og trommede. Den anden manden gjorde noget lignede, men i stedet for at hamre kniven i hovedet skar han sig selv i maven, efter han havde piercet sig selv med syle i hele hovedet. Ritualet blev, ifølge muslimerne selv, udført til ære for Al-lah, og som et middel til at komme tættere på gud. Dette havde vi lidt svært ved at forstå så denne lidt voldsomme oplevelse blev et interessant samtaleemne de efterfølgende dage.


 
Efter en meget voldsom og begivenhedsrig afslutning i Kataragama var det tid til at vende næsen mod Unawatuna, hvor vi tilbragte den sidste uge med sommerskolen. Her brugte vi en stor del af tiden på at arbejde på vores eget feltarbejde. Mit feltarbejde tog udgangspunkt i singalesisk folkere-ligion, hvor man blandt andet tror på dæmoner og onde ånder, og at disse kan gøre mennesker ondt gennem besættelse, hvilket manifesterer sig i sygdom. Får man mistanke om, at en person er blevet besat udfører man en ”devil dance”, hvor man gennem dans udføre en eksorcisme, og dermed befri-er og helbreder personen fra dæmonen. For at undersøge fænomenet gik jeg flere ture, for at snakke med lokalbefolkningen for at finde ud af om denne praksis stadig blev praktiseret, idet de studier der tidligere er blevet lavet på området primært blev udført tilbage i 1970’erne. At lave feltarbejde er altid meget lærerigt og en fantastisk måde at komme i kontakt med lokalbefolkningen, der i Sri Lanka var meget imødekommende og hjælpsomme, og jeg havde et par lærerige eftermiddage, hvor et utal af lokale gjorde mig klogere på fænomenet. Jeg måtte dog konkludere at troen og den prak-sis, der er forbundet med troen på dæmoner er ved at dø ud, hvilket blandet andet skyldes tsunami-en i 2004.
Ud over at lave feltarbejde fik vi under vores tid i Unawatuna også muligheden for at besøge byen Galle, hvor vi blandt andet mødte en repræsentant fra Bodu Bala Sena, der fortalte os yderligere om gruppens rolle som buddhismens beskytter. Derudover besøgte vi en tidligere anglikansk kirke, hvor vi fik kirkens historie og dens rolle og betydning i det nuværende samfund, fortalt af kirkens biskop.

 
 
Men tiden i Unawatuna bød også på en anden af turens helt store højdepunkter (når man er religi-onsvidenskaber), idet vi en aften vandrede igennem junglen for at møde en mand der mente, at han efter en lang sygdomsperiode var blevet helbredt af hindugudinden Kali. Han ofrede derfor flere gange dagligt til gudinden, hvilket blandt andet indebar, at han ofrede sit eget blod (han skar sig i tungen og armen under ritualet) og at han lod sig besætte af Kalis kraft. Det var et meget intenst og fascinerede ritual at få lov til at opleve, og oplevelse blev formentlig forstærket af, at det foregik i et lille hjemmebygget skur, i stearinlyset skær og med cikadernes sang, midt i den mørke jungle.


Tiden i Unawatuna blev således også en særdeles begivenhedsrig, men opholdet bød også på en del velfortjent fritid, hvor vi fik lov til at nyde stranden, solen og resten af byen, inden sommerskolen sluttede med en eksamensdag, hvor vi hver især skulle præsentere vores feltarbejde og de resultater vi havde indsamlet. Efter vi allesammen havde fået at vide, at vi havde bestået fejrede vi det med fælles aftensmad på stranden. En perfekt afslutning på en meget oplevelses- og lærerig tur, med en masse nye bekendtskaber, og det var derfor vemodigt at vende næsen tilbage mod Danmark og sige farvel, men forhåbentlig på gensyn, til Sri Lanka.

Tak til Fur Uddannelseslegat for støtten, der var med til at muliggøre denne rejse, der har været med til at gøre en religionsstuderende lidt klogere på det der med Buddha og alle de farvestrålende gu-der og gudinder, der tilbedes i Asien. Og tak til dem, der bruger/har brugt tiden på at læse om mine oplevelser – der var rigtig, rigtig mange af dem, så det har været så svært at begrænse sig!

Hilsner fra
Kristina Mortensen


 

Senest ændretLørdag, 17 Oktober 2015 11:52
Til toppen