Menu

Efterårsudstilling i Karolines Hus 2015

  • Skrevet af 
Efterårsudstilling i Karolines Hus 2015

Udstillinger er åben fra dem 10. oktober – 18. oktober

Karolines Hus præsenterer Kunstnergruppen Toftum.

Tre kunstnere med livslang erfaring:

Ruth Nielsen

Jeg er uddannet folkeskolelærer med linjefag i bl. a. billedkunst og har løbende videre uddannet mig i faget. Desuden jeg har deltaget i forskellige kurser på Århus Kunstakademi og hos forskellige kunstnere.

I de senere år har jeg fortrinsvis malet billeder med udgangspunkt i den vestjydske natur og billeder af gamle huse, gader og porte, som jeg har set på rejser.

Himlen, vandet og naturen her i Vestjylland og især omkring Limfjorden er i stadig forandring og en kilde til evig inspiration. Spejlingerne i vandet, himlens og skyernes farvespil, klithedens dæmpede farver og barken på træerne er nogle af de ting, der optager mig i mine natur billeder.

På mine rejser er jeg fascineret af de ”hvide” huse, forvitringerne, forfaldet, porte, døre og smøger. Det er nok lidt tanken om, hvad der gemmer sig bag den faldefærdige port, i de lukkede huse eller om hjørnet i smøgen. Samtidig er det spændende at arbejde med alle de nuancer i murene, som forfaldet og skyggerne  skaber.

Jeg har udstillet i forskellige kunstforeninger (fortrinsvis i Midt- og Vestjylland), i banker og fået antaget på Kunstforeningen Limfjordens censurerede udstilling et par gange.

Jens Stobberup

Jeg flyttede til Snedsted i Thy som 4 årig, og måske var det i dette urgamle stenalderlandskab, min interesse for stenhugning opstod.

Uddannet kommis og folkeskolelærer.

Som stenhugger er jeg selvlært/autodidakt.

Jeg startede i 1981 med at hugge i sten, og min debutudstilling havde jeg hos Galleri Bjerre i Resen ved Struer i 1987. Siden har jeg deltaget i et utal af udstillinger i Danmark, Holland, Sverige og England på såvel censurerede som ucensurerede udstillinger.

Anna Bjerre

Anna Bjerre giver indtryk af at være et menneske uden

omsvøb. Hendes sind forekommer lige så lyst som det lys, et af hendes foretrukne symboler solen udsender.

“Mine symboler er solen, fuglen og træet. Træet står for det rodfæstede her i Vestjylland med kronen, der rækker mod himlen, hvor solen giver lys, varme og glæde, fuglen svinger sig højt på fantasiens vinger, der giver liv til det hele.”

Senest ændretLørdag, 03 Oktober 2015 10:43
Til toppen