Menu

Fur på TV

  • Skrevet af 

TV-kanalen 'dk4' genudsender serien 'På togt til de danskes Øer' optaget i 2005 af produktionsselskabet Chibal. Serien på 8 afsnit starter med første udsendelse den 8. december kl 20:30 - vi bringer her omtalen af de enkelte afsnit

TV-kanalen 'dk4' genudsender serien 'På togt til de danskes Øer' optaget i 2005 af produktionsselskabet Chibal. Serien på 8 afsnit starter med første udsendelse den 8. december kl 20:30

Vi bringer her omtalen af de enkelte afsnit:

På togt til de danskes Øer (1)
Vi begynder på toppen af DK, hvor vi oplever det traditionelle og stemningsfulde fiskerimiljø på Skagen, taler med Per Vestergard om strandinger og redningsstationer og sejler videre til den nordligste øgruppen Hirsholmene. Her vi ser på det rige fugleliv og boblekoralerne under havets overflade.

Turen går videre til Læsø, hvor vi taler med Olau Juul om Læsø kogekunst og turisme.

Slutteligt sejler vi til den mest isolerede ø i Danmark – Anholt, hvor vi vandrer en tur gennem ørknen og ender ude på totten, hvor den store sælbestand holder til.

På togt til de danskes Øer (2)
Vi sejler fra Anholt og ind i Limfjorden, hvor vi gæster Venø. Vi får en snak med turistchefen og den tidligere overfartsleder Thorkild om venøs succeshistorier.

Vi sejler videre til den naturskønne Livø og får en snak med naturvejlederen om den alsidige og specielle natur.

Togtet fortsætter til Fur, hvor den nuværende overfartsleder fortæller om det at være furbo. Vi ser på moler og fossiler langs kysten og ender på Fur bryghus, hvor vi får viden og smag for god øl brygning.

På togt til de danskes Øer (3)
Turen går ned gennem det sydlige Kattegat. Vi gæster den bilfrie ø Tunø, og hører Michala og den tidligere mejerist Karl fortæller om forandringerne og vilkårene gennem tiden, om turismen og kærligheden til den lille ø. Og så skal vi møde Jens som har opfundet og bygget sin egen elbil.

Togtet går videre til den stenrige Hjarnø, hvor Carl fortæller om kampstensbyggeri og skibssætninger fra vikingetiden.

Vi ender på kaninernes ø – Endelave og oplever her stemningen på havnen en tidlig morgenstund. Vi snakker med Hanne som er tilflytter om, hvorfor hun valgte, at bryde hele sin tilværelse op og flytte ud på en lille ø med sin søn Mark.

På togt til de danskes Øer (4)
Vi anker op på den totalfredede Æbelø i Lillebælt og ser hvordan træerne nærmest er vandret ud i havet.

Derfra går turen til den privatejede Fænø, hvor der er et hav af fiskehejre og marsvin. På Bogø bliver vi vist rundt af naturvejleder Karen, snakker med politikker og beboerformand om øernes fremtid og besøger landmand Christina som har frilandsgrise og godt humør.

Slutteligt sejler vi til Årø som frem til genforeningen i 1920 var tysklands nordligste ø. Her møder vi Svend fisker, som kan fortælle om fiskeriets udvikling og kår. Vi går tværs over øen og ser på russerdiget som blev bygget af russiske krigsfanger under krigen.

På togt til de danskes Øer (5)
Togtet går til det sydfynske øhav, hvor vi gæster landbrugsøen Lyø. Her går Søren Skraphat omkring med hovedet under armen og klokkestenen står stor og mægtig. På Avernakø snakker vi med den alsidige og opfindsomme købmand Tom og går med Anne på 9 år i skole på naboøen Lyø. På skolen fortæller skoleleder Kim om, hvordan en øskole adskiller sig fra andre skolesystemer. Vi gæster Bjørnø, hvor vi har hørt så meget om Birgit der sælger frækt undertøj.

På togt til de danskes Øer (6)
I det Sydfynske øhav gæster vi denne gang Hjortø og Birkholm. På Hjortø snakker vi med næsten hele øens befolkning som alle lyder efternavnet Rasmussen. Mogens fortæller om, hvordan landbrug kun er en hobby i dag, som at holde en køkkenhave, pga. de mange tilskudsordninger, og om hvordan man holder skindet på næsen som øboer. På Birkholm hører vi om Selma som Achton Friis var meget indtaget i, og om hvordan stormfloden hærgede og prægede befolkningen på den lille St.Egeholm. Vi skal også ud og høste rejer med brødrene Frede og Morten og en tur med postføreren til Marstal.

På togt til de danskes Øer (7)
Vi besøger den sidste ø i det Sydfynske – Strynø, hvor vi skal sejle i og høre om øhavets ”folkevogn” smakkejollen. Den tidligere præsident fra naturfredningsforeningen indvilger os i succeshistorier mht. genopretning af naturen og dyrelivet på de små flade holme i øhavet. Derfra går togtet til Smålandsfarvandet, hvor Femø, som har form som Afrika, ligger. Vi taler med formanden for foreningen Femø Ve & vel som har store planer for den lille ferie- og pensionist ø. Slutteligt følger vi den lovlydige Jørgen og hans besværlige kamp mod en alt for langhårede græsplæne.

På togt til de danskes Øer (8)
Togtet går til øen med de mange frugtplantager og børn. Fejø emmer af aktivitet og rigdom på alle leder og kanter. Vi besøger Karla på 100 år i forventning om, at hun har mødt vores rejseleder og nestor Achton Friss tilbage i 1923, hvor han anduvede Fejø. Vi besøger Fejø´s forsøgsplantage som plukker Clara Friis pærer til den store guldmedalje og afgår stemningsfuldt fra Fejø havn sammen med pæreskuden som tungt læsset med frugtkasser har kurs mod Nyhavn. Vores kurs er sat mod Agersø i Storebælt, hvor vi ser på frøavl og brandstation og hører krofatters teori om, hvorfor kroen er omdrejningspunktet for livet på den lille ø.

På togt til de danskes Øer (9)
Togtet gå til Omø, hvor der er fest og glade dage – den nye færge skal nemlig døbes.

På Omø bruger man blelegater som middel til at hverve flere børnefamilier. Vi møder Sokrates efterfølger – Jørgen, som har sin egen ø-filosofi.

Sejladsen forsætter til Sejerøbugten, hvor vi snakker med formanden for Sammenslutningen af danske Småøer, om det unikke ved at være øboer. På plejehjemmet gæster vi Peter, som kan afklare rygterne om, at der var 2 færger på Sejerø før i tiden – en for de rettroende og en anden for de gudfrygtige. Sejerø er kendt for egnsretten – fuldskager – og det er en hel videnskab som Berta har styr på!


På togt til de danskes Øer (10)
Dette er afslutningen på vores togt til de danskes småøer. Vi kommer til den idylliske Nekselø i Sejerøbugten og får en snak med Roar om naturfredning på godt og ondt. Vi får en afklaring om, hvordan det er at være kun 7 børn på en lille ø, ved at snakke med Kia og Celina som er i gang med udspring i havnebassinet, da vi anduver den lille havn en sensommeraften i august.

Den sidste destination på vores rejse er den mest isolerede ø i hele Danmark – nemlig Anholt. Præsten giver et bud på, hvorfor ø-livet er særligt godt for sjæl og legeme.

Man kan se mere om udsendelserne her:
http://www.dk4.dk/?p=plug-side-item;id=2412

26.11.2008
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Til toppen