Da TV2-Vejret sendte fra Fur Havn - Se Video
- Skrevet af Knud Peder Jensen
Onsdag den 22. juli blev TV2s vejrudsigt sendt fra Fur Havn. Det skete som et led i en sommerspøg/dyst mellem Peter Tanev og Cecilie Hother. De konkurrerede om, hvem der skulle hoppe i havnen. Cecilie Hother skulle nå frem fra Fanø til Fur inden vejrudsigten var omme, ellers skulle hun i havnen. Sidstnævnte kunne følges døgnet rundt via streaming, som kunne ses på computere, mobiltelefoner m.m.
For Cecilie Hother blev det blandt andet til faldskærmsudspring over Fur, besøg i molergrave, aftensmad på Fur Bryghus og efterfølgende champagne og østers ved en molergrav. Siden overnattede hun i ”Mormors Hus” inden Stefan næste morgen sejlede hende over Fursund, så hun kunne nå frem til Ærø inden næste aftens vejrudsigt.
Peter Tanev, ja han måtte i vandet for tredje aften i træk. Mange mennesker var mødt op på Fur Havn. Der i blandt FurNyts udsendte, der havde sit videokamera med.
Se video: http://youtu.be/qlOxVnuOZ5I
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/furnyt.dk/public_html/templates/gk_news/html/com_k2/templates/default/item.php on line 191
Til toppen