Kunstnermarked ved Fur Strand Hotel
- Skrevet af furkunst.dk
Igen i år laver furkunst.dk i samarbejde med Fur Strandhotel kunstnermarked
på plænen foran Fur Strand Hotel, torsdag d. 24. juli.
Der er åbent fra kl.11-17 og man kan både opleve udstillere og nogen, der laver noget. Så der sker en masse. Musikerne og forhåbentlig også dansere fra musik-ø-lejren kommer og optræder.
Jonas vil sørge for drikkelse og lækker grillmad. En speciel oplevelse bliver partering af en sildehaj på 1½ meter. Det sker kl. 12.
Grillen står klar kl. 13. og så skal sildehajen grilles og spises. Der udover er der speciale-pølser fra onkel Mogens fra Morsø Slagtehus.
Man kan selv være aktiv med sandpapir og pensel. Vi har savet små og store fisk ud. Dem kan man male, og så har man sin egen ”furfisk”.
Så, hvis ellers vejrguderne er med os, er der lagt op til endnu en god dag i Furkunst.dk- regi.
Vi håber, at du har lyst til at være med!
Alle er velkomne!!
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/furnyt.dk/public_html/templates/gk_news/html/com_k2/templates/default/item.php on line 191
Til toppen