Menu

Bestyrelsesmøde d. 28/5 2015 – Referat

Deltagere: Knud Erik Lykke, Anette Dalsgaard, Viggo Poulsen, Sigurd Egenæs, Inge Shee og Brian Pedersen

Afbud: Jens Jensen, Anna Marie Christiansen, Troels Madsen
Referent: Brian Pedersen

1. Konstituering af bestyrelsen.
K. E. ønskede ikke at genopstille som formand, han foreslog i stedet Anette som ny formand. Anette blev valgt som ny formand.
Jens havde meldt afbud, men indtil videre går vi ud fra, at han gerne vil foresætte som næstformand.

2. Evaluering af generalforsamling d. 26/3 2015.
K. E. Lykke mente, at der havde været en dårlig stemning til dette års generalforsamling.
Et positivt træk var turismeerhvervets initiativ til indkaldelse af et møde.
Mødets målsætning: At trække på samme ”hammel” kan kun hilses velkommen.
Der blev ytret ønske om, at vi skulle være mere oplysende. Vi vil sørge for at referater fra bestyrelsesmøder og generalforsamlinger bliver offentliggjort på
vores hjemmeside samt på furnyt.dk.
Vi vil også sørge for at skabe mere opmærksomhed om diverse aktiviteter og tilbud på Fur, hvilket vi allerede nu er i gang med gennem den nye Facebookside
”Fur- Danmarks Skønneste Ø”.
Samtidig skal bemærkes, at der er - og har altid været - en aktivitetsliste på vor hjemmeside.

3. Ny hjemmeside – domænenavn.
Skive Erhvervs- og Turistcenter (SET) har rettighederne til domænet www.visitfur.dk, hvilket vi ønsker at anvende til vores nye hjemmeside.
Imidlertid ønsker SET ikke at overdrage rettighederne til os. Vi må selvfølgelig gerne bruge domænet, hvilket Alice fra SET også mener, vi bør. Men hvis vi ikke har rettighederne, vil der være en række konsekvenser, som vi gerne vil undgå.
 Hvis vi ikke ejer rettighederne til domænet, kan SET fjerne koblingen til vores nye hjemmeside, lade være med at betale for domænet (45,- kr. årligt), eller overdrage det til tredjemand. Hvis overstående skulle ske, vil vi stå med en hjemmeside bygget op omkring et domæne, som ikke kan bruges.
 Vi vil ikke kunne uddrage statistik fra hjemmesiden, medmindre SET er villige til at oprette det for os, samt sende denne information til os, når vi ønsker det.
 Hvis vi ønsker at betale for elektronisk markedsføring af hjemmesiden, skal SET bestille det for os, og vi skal så afregne det med dem.
K. E. Lykke tager kontakt med Alice om overdragelse af ejerskabet af domænet.

3. Taxa på Fur i den kommende højsæson – problem.
Skive Taxi og Minibusser har tidligere fået 50% i tilskud af Skive Kommune til færgebilletter. Dette er nu ophørt, og økonomien taler ikke for fortsat at drive
taxa på Fur.
Vi vil tale med Anne Marie fra Fursund Færgeri om, hvad der kunne være af løsningsmuligheder.

4. Referat af Turismemøde på Fur Camping d. 6/5 2015.
Referatet fra turismemødet er interessant, men dog lidt mangelfuldt.
Der er ikke angivet, hvem der er referent. Følgende personer deltog også, selvom det ikke fremgår: Berit Holmboe, Pia Frøslev, Anne Marie Mortensen, Sigurd Egenæs og Viggo Poulsen.
Bestyrelsen er blevet inviteret til at deltage i næste møde i september. Vi siger tak og deltager gerne.

Et af emnerne var skiltet, der står inden Selde, hvorpå der meget misvisende er afbildet et omkørselsskilt efterfulgt at en færge. Dette henleder især de
udenlandske turister, lastbilchauffører mv. til at tro, at de kommer til færgen ved at køre ind i Selde by. Dette er sandsynligvis ulovlig skiltning, og vi undersøger
sagen.
Et andet emne var ønsket om at adskille Fur og Østsalling. Vi er fra bestyrelsen side enige om, at det nok skal komme af sig selv, når Østsalling er modnet som klynge og klar til at stå på egne ben.
Vi diskuterede også det fremtidige layout for Fur & Østsalling Guiden. Vi tager det op til overvejelse inden næste udgave bliver lavet.
Der var et ønske om at de tre faste arrangementer medtages i guiden til næste år, det være sig: Muslingedagen, Fur Rundt March og Limfjorden Rundt.
Arrangørerne af Muslingedagen ønsker normalt ikke mere opmærksomhed til deres arrangement. Vi tager derfor kontakt med dem og hører desangående.

5. Diverse.
Fuur Sparekasses Fonde har givet os et tilskud på kr.: 22.840,- til dækning af omkostningerne i forbindelse med sidste genoptryk af cykelkort. Cykelkortene koster fremadrettet kr.: 10,- for at finansiere næste genoptryk.
Arrangement på Fur Havn med Kejser Larsen og Zachariasen torsdag d. 09.07.15 – kl. 16, 17 og 18.
Der søges penge hjem via Skive Kommune og Fur Brand til nævnte arrangement. Anette er ansvarlig.

Skilt ved Fursund Turistinformation:
Skal færdiggøres og monteres inden den 01.07.15.
Brian har indhentet priser på betalingsterminal. Vi har valgt at leje en terminal. Prisen for dette er kr.: 861,- for oprettelse og dertil kr.: 5.400,- årligt + gebyrer.
Fur- & Østsalling Guide 2015 ligger nu online som et e-magasin. Der er et link fra vores hjemmeside samt på Facebook.

Ref.
Brian Pedersen

Til toppen