Menu

Fur Art Designer åbner ny butik

Fur Art Designer åbner ny butik

Lørdag formiddag d​en​ 6. juni blev der åbnet en ny butik på Fur i den gamle købmandsbutik på Nederby 6, hvor der blev holdt åbningsreception, og det gik ikke stille af sig, da der kom en masse folk for at se, hvad der gik for sig: Det var virkelig et stort arbejde, de havde gjort ud af det.

Til at åbne galleriet var det vores lokale repræsentant i SkiveByråd, Bettina Bugge der havde æren af at klippe snoren over.
Derefter blev der budt på til lidt godt til ganen besående af Fadøl sodavand og forskellige chips og som prikken over i et den største og flotteste lagkage jeg nogensinde har set.

Nu skulle vi så til at se, hvad de havde at sælge, og der var mange fine ting ,og i den forbindelse talte jeg med Dudine, der er primus motor for foretagendet, og hun fortalte, at der foruden hende selv var 6 aktive medlemmer der udstiller deres ting.
Den næste var Horn Skovgård der havde strik design med garn fra egne får, foruden en del glaskunst.

Næstefter var der Tejlmand design med en masse pragtfuld glaskunst.

Derpå Cecilie med beklædning og interiøre i håndfarvet Uld og silke.

Herefter var der Inge-Lise med forsk. tekstil kunsthåndværk og smykker.

Næstefter var der Anny Therese med interiør i patchwork og vævning.og Dudines egen produktion var design i hakning, hækling og strik m.m.

Jeg spår den nyåbnede butik en stor fremtid, og der er åbent hver dag fra kl. 11.00 - 17.00.


Til toppen