Logo
Udskriv denne side

På besøg i en anden slags Udkantsdanmark

På besøg i en anden slags Udkantsdanmark

For cirka et år siden blev jeg uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus. Nogle måneder inden da besøgte jeg Færøerne i forbindelse med min afsluttende hovedopgave – en tur, som blev støttet af Fur Uddannelseslegat.

Ligesom mange andre yderområder i Norden kæmper de 18 atlanterhavsøer, der tilsammen udgør Færøerne, med fraflytning af især unge. Men modsat for eksempel vestjyske unge, der typisk flytter til de større danske byer for at studere, flytter 60 procent af de færøske unge, der tager en videregående uddannelse, til udlandet, og af dem vender kun halvdelen tilbage til Færøerne. 

Det er især de unge kvinder, som de grønne øer højt mod nord har svært ved at fastholde og tiltrække. Demografisk er den helt gal. Der er 2.000 færre kvinder end mænd – i et samfund med kun 48.000 indbyggere – og vokser underskuddet af kvinder, er det Færøernes fremtid, der står på spil. Derfor kalder flere færinger det landets største udfordring. 

 

Den problemstilling besluttede en medstuderende og jeg os for at undersøge nærmere i vores hovedopgave. Vi ønskede at belyse, hvad de dybereliggende årsager til fraflytningen er, hvordan det påvirker færingerne og Færøerne, hvordan de forholder sig til det, og hvad der eventuelt kan gøres. I løbet af den uges tid, som vi tilbragte på Færøerne, interviewede vi blandt andre eksperter på området, unge – både dem, der var blevet, og dem, der var vendt tilbage – debattører og politikere. 

 

En af de mest interessante kilder – set fra en furbos perspektiv – var nok Dennis Holm, borgmester i den lille Vagúr Kommune (cirka 1300 indbyggere), der ligger på øen Suduroy, Færøernes sydligste ø. Egentlig skulle vi have besøgt øen, men på grund af dårligt vejr, der risikerede at aflyse de to daglige (!) færgeafgange fra hovedstaden Tórshavn, måtte vi i stedet interviewe borgmesteren over Skype. Det illustrerer i virkeligheden meget godt den udfordring, øen kæmper med; det er utroligt svært at bo der og samtidig arbejde eller studere i eksempelvis hovedstaden. De fleste unge er nødt til at flytte fra øen for at videreuddanne sig, hvorfor øen har været ramt af fraflytning og faldende befolkningstal. 

 

Vagúr Kommune har derfor iværksat en række tiltag, der skal få folk til at blive, men også flytte tilbage. Eksempelvis har man etableret et nyt ungdomshus for de 14-17-årige og oprettet en frivilligportal, hvor samme aldersgruppe kan melde sig på små projekter, der skal laves i kommunen. Kommunen har også lavet en facebookgruppe for de lokale unge, der læser i udlandet, så der stadig er kontakt mellem dem og hjemstavnen. Her bliver forskellige jobs slået op, og de unge opfordres også til at komme med idéer til forbedringer af kommunen, så den lever op til det, de ønsker. 

 

Tanken er, som borgmesteren forklarede os, at de unge får en stærkere tilknytning til lokalområdet, når de for eksempel har været med til at bygge parken og stifte ungdomshuset:

 

– De får en slags ejerfornemmelser for byen, og det betyder forhåbentlig, at byen har en del af deres hjerte, og hvis vi har en positiv del af deres hjerte, betyder det også, at vi er på radaren, når de skal beslutte, hvor de vil bo efter uddannelsen, siger borgmesteren blandt andet i en af de artikler, som blev resultatet af vores arbejde. 

 

Borgmesteren medgav, at det naturligvis var en langtidsinvestering, som kunne være svær at måle effekten af, men han glædede sig samtidig over, at der i de seneste år havde været flere til- end fraflyttere i kommunen.

 

Måske vi kan lære lidt af denne tilgang til problemstillingen af Færøerne, et andet yderområde i det danske rigsfællesskab? 


furnyt.dk - 2019-2020 - All rights reserved.