Menu

Fastelavn i kirke og forsamlingshus​

Fastelavn i kirke og forsamlingshus​

Søndag eftermiddag d. 15. februar havde vi den årlige traditionelle fastelavnssøndag i kirken og forsamlingshuset.
Vi var først i kirken, hvor der blev holdt en lidt anderledes Gudstjeneste end sædvanligt.

Vi begyndte med at synge: "Nu ringer alle klokker mod sky", og efter hilsen, kollektbøn, læsning af dagens evangelium og trosbekendelsen, havde pastor Claus et indslag, som han kaldte: "De voksnes 5 minutter". Herefter var der et bibel-spil ved Minikonfirmanderne, som  pastor Claus og Mette Ladegård ledede på formidabel vis.

Det omhandlede dagens evangelium, som var lignelsen om arbejderne i vingården med vintræer som baggrund. Det var virkelig godt lavet.

Herefter fulgte endnu et par salmer inden udgangsbønnen.

Næste punkt var tøndeslagning i forsamlingshuset, hvor alle de mange udklædte børn kunne more sig med at slå katten af tønden, og det var rigtig fornøjeligt for dem Vi fik serveret kaffe og Fastelavnsboller samt sodavand til børnene, som menighedsrådet stod for.

Som afslutning arrangerede Birgit Ladefoged underholdning for børnene med sanglege og konkurrencer, og det var noget, de kunne lide.

Til sidst fik alle børnene hver en slikpose.

Det var en rigtig god eftermiddag for store og små.


Til toppen