Menu

Vi synger Julen Ind​

Vi synger Julen Ind​

Søndag den14. dec. - 3. søndag i advent - sang vi julen ind i Fur Kirke, og det var som sædvanligt en god oplevelse.

Gudstjenesten startede med at det store kor sang: "Gud venter på dig".

Efter indgangsbønnen sang vi den første fællessalme: "Tak og ære være Gud", og herefter vekslede det med tekstlæsninger og korsang.

Efter prædikenen og endnu en fællessalme sang og spillede Janni og Jacob Frøkjær-Jensen en helt ny julesalme, som de selv havde skrevet og sat musik til, men de havde endnu ikke fået givet den et navn, men smukt lød det..

Herefter fulgte 7. og sidste tekstlæsning, inden den tradiotinelle: "Juletoner" blev sunget, og synes jeg, endnu bedre end hidtil, måske vi som menighed måtte synge med på: "Et barn er født i Betlehem".

Herefter fulgte udgangsbønnen, og som afslutning; "Dejlig er Jorden", hvor vi alle skulle stå op, mens vi sang den.

Det var en pragtfuld oplevelse.


Til toppen