Menu

Fur får 1,3 mio. kr. til at sænke færgens billetpris for gods med 80 % - læserbrev

  • Skrevet af 
Fur får 1,3 mio. kr. til at sænke færgens billetpris for gods med 80 % - læserbrev

Andreas Steenberg, medlem af Folketinget, valgt i Skive-kredsen, transportordfører.

Christiansborg, 1240 han indsendt nedenstående læserbrev:

 

Jeg var glad, da Folketinget afsatte penge til færgerne i sommer, fordi det er helt afgørende for at holde liv i vores øer i Danmark. Man afsatte 125 mio. kr. Fra starten tænkte jeg, at Fur her i Skive kommune måtte kunne komme i betragtning, fordi der jo er ’rigtige’ produktionsvirksomheder her. Jeg tænker selvfølgelig på molerfabrikkerne Skamol og Damolin, men også Fur Bryghus, som har stor succes. Hvis nogen skulle kunne få de her penge, så måtte det være Fur!

I sidste uge lykkedes det. Der blev afsat 1,3 mio. kr. til Fur til at sænke prisen med 80 % for de forventede ca. 8000 lastbiler om året (i 2014). Indtil nu har det handlet meget om Bornholm. Bornholm er selvfølgelig selvskrevet til et stort beløb, fordi det er den største ø hvad angår befolkningstallet og ligger længst væk, så færgen er dyrere. Jeg tog kontakt til indenrigsminister Morten Østergaard (R), og han var enig i at også andre øer skulle med. Det kom, og det er jeg glad for. Bevillingen til billigere godstransport gavner selvfølgelig primært virksomhederne, men det kommer også de almindelige passagerer til gavn. Når der kommer lastbiler med færgen er det med til at holde den kørende – også med det nuværende antal afgange. Virksomhederne på Fur er også med til at skaffe kunder til færgen, så økonomien kan hænge sammen. Alt i alt er det meget glædeligt at det lykkedes at få nogle af de her ’færgepenge’ til Fur. 

 

Andreas Steenberg, MF

Radikale Venstre

 

Medlem af Folketinget (RV)

 

Christiansborg

DK-1240 København K.

 

Tlf.   +45 33 37 55 00

Dir.   +45 33 37 47 15

Til toppen