Menu

Udstilling i Karolines Hus i efterårsferien

  • Skrevet af 
Udstilling i Karolines Hus i efterårsferien

Det er med stor stolthed, at vi præsenterer de tre kunstnere i uge 42/efterårsferien

Udstillingen har fået titlen GLÆDEN OG LYSET

Deborah Damgaard-Hansen

Malerier i olie og pastelkridt, landskabsbilleder, bybilleder, og stillebens(opstillinger) udført i en poetisk naturalistisk stil.

Deborah Damgaard-Hansen maler landskabs- og bybilleder, som udtrykker det karakteristiske for Thy. Bådene ved kysten, bondegårde og stuehuse på landet, stemningsfyldte gader i småbyerne: hvert motiv er malet ”plein-air”, dvs. udendørs på stedet, i lyset som præger motivet lige den dag.

Det betyder en meget mere levende gengivelse af naturens farvespil.

Malerierne er udført i olie eller pastelkridt på en speciel sandet karton, som kan optage flere lag farve end almindeligt papir.  

Med et kærligt øje for det personlige eller humoristiske ved motivet, finder hun mange ”skatte” på sine male-udflugter rundt omkring i Thylandet: nogle gange de meget kendte steder, andre gange i bortgemte kroge …..Hun maler ud fra sine reaktioner og følelser i forhold til det, hun ser foran sig. Det er sjældent, hun bruger fotos, oftest bliver billedet malet færdigt på stedet.

Og når regn, blæst og kulde tvinger hende indendørs, maler hun opstillinger af gamle ting og sager! 

De motiver hun vælger kan godt synes ”almindelige”, men pludselig åbner hun vores øjne for skønheden i det nære. Og tak for det!

HVORFOR male "plein air", specielt heroppe i det vindblæste Nordjylland??!! 

 

Jeg maler gerne i storbyen lige så meget som ude ved kysten, begge har sin charme for mig. I byerne kommer man mere i snak med forbigående, og det kan være forstyrrende, eller en stor hjælp... mange gange i København, har jeg fået gode tips til maleriet fra en, som stopper op for at kikke- hvis jeg har gået lidt i stå - de kommer med et friskt blik! Og jeg kan lige så godt blive fanget af en lille blomst i fortovs- sprækken, som af gedigne facader i gaderne. Ude ved kysten: en lille jolle, eller hele himmelen over havet. Jeg tager det, som kalder højst - eller hvisker lavest... den dag.

 

Der er mange fordele med at male udendørs på stedet, selv om der er få, som prøver det i disse tider.

Måske er det fordi man skal være indforstået med alle de besværligheder, som hører med: vindstyrken (falder staffeliet igen i dag?), solens retning (kan jeg klare mig uden paraplyen?), uventede tilskuere (nysgerrige ko, eller åh nej, en HUND!, og hvor er så toilettet...?)

 

Udstyret skal være i orden, for at undgå alle mulige uheld, som venter dig ude på ”slagmarken”! 

Jeg har en gang bundet mit staffeli godt fast til noget skibsvrag på stranden, for at kunne male to både, som lå ved vandkanten...

 

Så står jeg der ude i naturen, er kørt langt væk hjemmefra, fundet et fint motiv i perfekt lys, udstyret er på plads, og jeg har to timer før solen flytter for langt vestover... som den plejer. (Jeg vil hellere at den vil bliver der, tak.)

 

Alle sanser er engageret, der er ingen distraherende tanker om gøremål derhjemme, og farver og forme kalder bare på at blive sat på plads på lærredet - de er klarere, renere, mere ægte og levende end et eventuelt fotografi jeg tager og kikker på senere. Lys og mørke, perspektivet og alt hvad jeg ser med øjet og sindet i øjeblikket derude siger noget, og jeg svarer, med kridt i hånden. Man har ikke meget tid til at fanget det man vil, så det gælder om ikke at tænke for meget eller for længe, men prøve at fange det vigtigste. Ikke miste visionen fra det første indtryk. Ignorere detaljer - og det er befriende! 

Billedet ser færdigt ud, har en helhed. Men der har været mange valg at tage undervejs, nogle bevidst og nogle ubevidst. Kikker lige en sidste gang... skal den lille skygge med?

Så pakker jeg sammen og tager hjem, igen fornyet - fra turen ude i naturen med staffeliet i hånden.

 

Uddannelsen:

St. Olaf College, Minnesota, USA, 1973 Bachelor i "Fine Arts" ("Billedkunst " er nok bedst oversættelse?)

Billedkunstlærer uddannelsen tillæg 1975.

Privat undervisning i klassisk tegning/maling 1984-86 og 2000-2002

Diverse workshops i England og USA 2007-2012.

 

Ginette Wien

 

"Jeg er 52 år, og uddannet keramiker fra Kolding Kunsthåndværkerskole i 1985. I 1986-87 boede jeg i Cairo, hvor jeg havde statsstipendium til College of Applied Arts. Siden har jeg udsmykket, udstillet og undervist.

Jeg arbejder både med stentøj og collage. Sædvanligvis kommer mine ideer helt spontant, jeg lader mig simpelthen inspirere af billedet/lerfiguren selv undervejs i processen. På den måde kan jeg hele tiden overraske mig selv, og løber aldrig tør for ideer. Mangfoldigheden er fascinerende, det er som om man ikke kan forestille sig et væsen, der er for specielt til at kunne eksistere."

"Inspirationen til dyrene kommer mest indefra, ”fra min egen fantasi”, siger Ginette Wien, ”men de må meget gerne minde folk om noget, som de kender og selv har tænkt eller måske drømt, og så skal de også altid have et gran af virkelighed over sig.” 

Ginette Wiens dyr er alle udstyret med titler, der bestemt ikke gør dem mindre interessante. Titlerne er ment som en slags indgang, eller et hint til beskueren, til hvad dyret ville sige, hvis det kunne snakke."

 

Karen Juul

 

Født 1925 i Aale i Midtjylland

 

Arbejder med olie, papir, stof og sten

 

Karen Juul er stadig myreflittig og maler, og laver collager til stadighed.

Teknikkerne er velkendte og motiverne enkle. Det drejer sig om at få lyset, farvernes glød og glæden frem i billedet.

Det lykkes nok bedst i de enkle motiver. Paul Cezanne har sagt, at man må kunne male to æbler på et bord, så det ser ud, som Vorherre har lagt den der.

Skønheden er tit i det oversete. Frank Jæger: ”Glem ikke at forny Jeres undren”. Til enhver tid at blive ved med at se det smukke i det nære, enkle og simple.

Karen Juul bliver, trods sin høje alder, ved med at arbejde med det livsbekræftende, for glæden og roen. Hun udtrykker det i et spirende løg, eller solsikken, der stor og strålende vender sit ansigt mod solen, skyggerne fra en klynge mælkebøtter en tidlig morgen  – eller træet, der vokser og blomstrer og giver os læ, med rødderne dybt i jorden. Æbletræet med røde og orange frugter i overflod. Men også gennem opstillinger med flasker, krukker, frugter m.v. Studier i farve, former og ikke mindst lyset, som ifølge Karen Juul er det vigtigste ved et motiv.

 

Stofcollagerne er farveprægtige og fantasifulde. At lave billeder af stof er at dykke ned i kludeposen, som kan give ny inspiration. Stoffets mønstre og struktur er medbestemmende, og det er rart, at se det kasserede få nyt liv.

Til toppen