Menu

Højskoledag i Fur Forsamlingshus

Vi havde en pragtfuld dag i Fur forsamlingshus lørdag d. 27. september, da Fur Menighedsråd sammen med flere andre foreninger havde arangeret den årlige højskoledag, som Birgit Ladefoged og Knud Peder Jensen stod for tilrettelæggelsen af.

Arangementet startede kl. 9.00, med at Birgit og Knud Peder bød os alle hjertelig velkomne, hvorefter der var kaffe og rundstykker til os alle, da vi havde overstået det, begyndte det første foredrag efter at have sunget tre sange.

Temaet for arangementet var: “Herfra min verden går”, og der var ikke mindre end tre foredragsholdere, som hver især gav os en god oplevelse.

Den første foredragsholder var: Kulturjournalist og forfatter,Erik Lindsø, hvis tema var: “Livet er i det mindste en historie værd – Kunsten at fortælle livet”. Han havde været højskoleforstander på Rønshoved højskole og programmedarbejder i Danmarks Radio, hvor han stod for montageafdelingen,  hvor der blev sendt sjove historier hver lørdag eftermiddag.

Han fortalte en masse sjove historier om humor fra sit spændende liv, han havde haft, og det var en pragtfuld oplevelse at lægge øre til..

 

Nu var det så blevet frokosttid ,

og der blev serveret en pragtfuld ta-selv frokost i det tilstødende lokale, som Grete Olsen havde frmstillet, Efter  en god pause var det Knud Peders tur til at komme med sit indlæg, og det var bestemt heller ikke kedeligt. Han fortalte en masse erindringer fra sit liv og fortalte en sjov historie, som han havde hørt af sin farfar med titlen: “Trolden og bygmestern”, og fortalte lidt om at skrive gode erindringer, og koble den lille historie sammen med de store. Det var noget, vi allesammen havde godt af at høre. Som afslutning sang vi: “Septembers himmel er så blå”, hvorefter vi fik eftermiddagskaffe.

 

Det sidste indslag var. Simona Abdallah der kaldte sit foredrag: “Fra Gellerup til Hellerup” og havde skrevet bogen: “Lykkens brud”.

Hun fortalte om sit liv med streng muslimsk opdragelse i Gellerupparken og havde gennemgået fire forlovelser og to bryllupper, før hun endelig bryder ud som en fri kvinde og flytter til København og etablerer sig i egen lejlighed, og helligede sig sit liv som verdens eneste kvindelige perkukussionist og gav os en masse smagsprøver på, hvad hun kunne på sin specielle tromme, som hun var perfekt i at bruge.

Til at fremføre sig havde hun den kendte Barbara Læssøe Stephensen med sig, og de gjorde det virkeligt godt.

Det sidste der skete var, at de blev præsenteret for en masse spørgsmål, som de måtte besvare.

Nu var klokken blevet 17.00, og Knud Peder og Birgit afsluttede den dejlige dag for os, som havde været en rigtig god oplevelse at deltage i.

NB: Billeder er på vej

Til toppen