Menu

Referat fra Øudvalgsmøde den 11. august 2014

  • Skrevet af 

Medlemmerne af Øudvalget

Den 20. august 2014

Referat fra møde i Øudvalget mandag den 11. august 2014.

Til stede: Dorte Christensen, Betina Bugge, PerArne Tejlgaard, Hans Jeppesen og Jens Peder Hedevang.

1. Referat fra mødet den 10. marts 2014.

Ad 1: Referatet blev godkendt.

2. Forslag til takster 2015 for færgeriet.

Ad 2: Der blev rejst spørgsmål om, hvorfor der ikke i det vedlagte regnskab for 2013 er anført, hvad Ø-tilskuddet udgør, idet det i 2013 er aftalt med forvaltningen, at det skal anføres i regnskabet.

Ø-udvalget kan ikke anbefale, at der sker prisstigninger på taksterne for furboer eller for erhvervslivet. Det accepteres, at der som et alternativ til forvaltningens forslag sker en prisstigning på personbiler til 110 kr, gældende hele året, under forudsætning af, at der sker en modernisering af billetsystemet og at det bliver nemmere at bestille og betale på nettet. Eventuelt manglende beløb til færgeriet bør principielt finansieres af Ø-tilskud.

3. Cykler på havnen.

Ad 3: Det blev nævnt, at der er ønsker om at få overdækning af cykelstativer på havnen. Brugerne opfordres til at bruge cykelstativer.

4. Forslag til lokalplan for havneudvidelse.

Lokalplanforslaget er endnu ikke færdigt, så det vil blive eftersendt. Der er tilrettelagt en plan, hvorefter Øudvalget skal have foreslaget forelagt den 11. august, Udvalget for teknik og miljø den 12. økonomiudvalget den 19. og byrådet den 26. august.

Ad 4: Øudvalget støtter fortsat en havneudvidelse og anbefaler lokalplanforslaget. Udvalget anbefaler, at der bliver afholdt et offentligt møde om lokalplanforslaget, omkring 6 uger efter at det er offentliggjort, således at der er mulighed for at sætte sig ind i forslaget, og det et muligt for borgerne at udsætte deres afgørelser af, hvorvidt de ønsker at komme med indsigelser, indtil de har haft mulighed for at informationer på borgermødet.

5. Mødedatoer 2014.

Ad 5: Der afholdes møde tirsdag den 23. september kl 17.30 og mandag den 8. december kl 17.30.

6. Eventuelt.

-

Med venlig hilsen

Lone Knudsen

Sekretariatschef

Senest ændretOnsdag, 21 september 2022 15:13
Til toppen