Menu

Referat fra FFF den 26.8.2014

  • Skrevet af 

Tilstede: Annelise Haagen (i stedet for Dot Wadskær), Birgit Ladefoged, Birgitte Støttrup, Conni Jeppesen (i stedet for Laila Knudsen), Gunnar Splint, John Bertelsen, Knud Peder Jensen, Olly Ekstrand og Kirsten Rex Andersen.

Afbud/fraværende: Berit Høj, Dot Wadskær, Hans Jørn Hybschmann, Helle Eskildsen, Lasse Højgaard, Laila Knudsen og pladsmand Hans Frederik.

Referent: Kirsten Rex Andersen.

Dagsorden:

1.Godkendelse af dagsorden

Dagsordenen godkendtes uden tilføjelser.

 

2.Evaluering af Fur Rundt 2014 

Generelt kunne konstateres, at arrangementet havde været vellykket, og med det største antal march- deltagere i mange år: 791 betalende.

Rast 1 havde afleveret en evalueringsrapport. Den vedhæftes referatet.

Der var ligeledes en evaluering lavet af dem, der deltog i restegilde søndagen efter Fur Rundt. Den vedhæftes ligeledes.

Noget af det, vi skal huske hinanden på til næste år er

•Kontakt til rastepladserne for at orientere dem om antallet af deltagere, og hvornår de sidste er startet, således at de evt. kan bestille forstærkning, hvis de løber tør.

•Afmærkningen af ruten skal forbedres. Den opgave blev overdraget til Gunnar.

•Lyskæderne skal efterses og evt. forbedres. Birgit snakker med Lars Lykke om at finde en løsning.

•Veste med ”Vagt” kan evt. lånes af fiskerne, som har nogen, de bruger til Muslingedagen

•Trykning af kort mv.: Her kniber det med at få tingene i god tid. Birgitte tilbød at sætte en dag af til at hjælpe med trykningen.

•Klistermærker i stedet for stempel. Kirsten undersøger muligheder og pris.

•Vi skal huske ikke at have for mange anbrudte fustager i spil sidst på aftenen lige inden lukketid, det minimerer et evt. overskuddet. 

 

3.Regnskab for Fur Rundt 2014 

Hans Jørn havde fremsendt et regnskab for Fur Rundt. Det viser et overskud på 15.320 kr.

Regnskabet blev gennemgået, og eneste post, der umiddelbart kunne spares var den ene annonce til Salling Avis.

 

4.Træskibssejlads d. 12. september 2014

Olly havde – som altid - lavet en køreplan for Træskibssejladsen og havde de fleste vagter besat.

Planerne blev gennemgået og rettet lidt til. Kirsten lovede at sørge for at de blev udsendt til hjælperne så snart de sidste navne er på plads.

 

5.Koncert med James Rasmussen 8.11.2014

Her er overvejelser om man skulle lave et arrangement med spisning. Det kunne fx være Tapas fra Klode.

Der skulle være mulighed for at købe billet til mad + koncert og koncert alene. 

Olly undersøger mulighederne. Berit (og Birgit) hjælper. John laver pressemeddelelse.

Birgitte ”ordner” plakater.

 

6.Hjælperfest, hvem påtager sig denne udfordring. Dato.

Datoen blev fastsat til 17. januar 2015.

Birgit, Conni og Olly arrangerer.

 

7.Hvad rør sig?

Der var ikke noget til referat under dette punkt.

 

8.Eventuelt

Her blev der mindet om, at der afholdes Højskoledag 27. september, og der er stadig ledige pladser.

 

9.Næste møde

Aftaltes til 22.oktober 2014 kl. 19.00 på Fur Museum.

 

28.08.14. KRexA

Til toppen