Menu

Bustur til Samsø

Bustur til Samsø

Søndag den 3. august havde Oda, Jens Berthelsen og jeg, en fantastisk skøn tur til Samsø med Ans busrejser arangeret af Skive Folkeblad.

Vi tog over med 06.00 færgen, med afgang fra Folkebladets parkeringsplads kl.07.00, og havde så god tid til at nå Samsøfærgen “Kanhave” i Hou kl.09.30.

Overfarten tog 1 time, og da vi kørte fra borde, stod der en lokal guide, som var med os på turen hele øen rundt, og sørgede for at vi fik en pragtfuld tur ud af det. Der var mange spændende seværdigheder at se på den pragtfulde ø, som er på 114,26Km2.

Vi fik en pragtfuld middag i restaurant “Dokken” ved Ballen havn, inden vi fortsatte ud og se flere seværdigheder, hvor vi var oppe og nyde udsigten på øens højeste punkt, og gæstede et flot gadekær i Nordby.

Vi var tilbage ved færgen kl. 15.00, og kl. 15.30 afsejlede vi fra Sælvig.

Under overfarten fik vi kaffe og kage i færgens cafeteria, det var medregnet i prisen på kun 550.00 kr, hvor vi fik kaffe og rundstykker i bussen, og en pragtfuld middag samt kaffe på hjemturen.

Det var en tur, der var alle pengene værd, og vi var hjemme igen med 19.30 færgen


Til toppen