Menu

Referat fra FFF 2. juni 2014

  • Skrevet af 

Tilstede: Dot Wadskjær, Laila Knudsen, Birgit Ladefoged, Gunnar Splint, John Bertelsen, Olly Ekstrand, John Larsen, Berit Høj og Kirsten Rex Andersen.

Afbud:  Knud Peder Jensen, Helle Eskildsen, Hans Jørn Hybschmann, Lasse Højgaard, Birgitte Støttrup. Hans Nielsen og Mark Pedersen.

Referent: Kirsten Rex Andersen.

Dagsorden;

1.Fur Spejderne har meldt sig ud. Skal vi spørge en anden forening?

Man enedes om at spørge Fur Friskoles støtteforening, om de ville være interesserede i et medlemskab. John spørger og forklarer, hvordan indskuddet på 5.000 kr. formentlig allerede ved årsskiftet vil være tjent hjem.

 

2.Fur Rundt 2014.

Arbejdsplaner for 2014 blev omdelt og gennemgået. Planerne ligner dem fra 2013, dog med nogle få ændringer som følge af spejdernes udmeldelse.

Det kunne oplyses, at startgebyret i år er 20 kr., så vi slipper for de mange 2 kr. til byttepenge.

Maden aftaltes klar til kl. 17. Birgit aftaler detaljerne med Chili John (herunder om prisen fra sidste år holder).

Musikken bliver Djurserne.

 

3.Limfjorden Rundt den .12. september 2014.

De indledende øvelser i form af overvejelser om musik er gået i gang. Olly kunne fortælle, at hun har kontakt til Finn fra det gamle Rokfolket. Endvidere har et Shantykor fra Esbjerg tilbudt sig. Vi hører nærmere på næste FFF møde.

 

4.Koncert.

Koncerten i februar med Ivan Petersen gav desværre underskud. Årsagen kunne være at bandet i samme periode spillede 2 andre koncerter i nærheden, og måske også at den afholdtes på en fredag, så nogle har valgt koncerten fra.

Man vil forsøge at vende tilbage til at holde koncerten i november. Olly har haft en henvendelse fra James Rasmussen (engang medlem af Four Jacks), der tilbød sig sammen med 2 andre. Pris: 15.000 kr.

Man kunne evt. overveje, om den aldersgruppe James Rasmussen vil kunne tiltrække, kunne fristes af et arrangement med forudgående spisning.

Olly arbejder videre med sagen. 

 

5.Næste møde aftaltes til 30. juni kl. 19.00 på Fur Museum.

 

Til toppen