Menu

Ib Svenningsen fortalte om et brunkulseventyr​

Ib Svenningsen fortalte om et brunkulseventyr​

Vi havde en spændende eftermiddag i Ældrecenteret spisesal mandag eftermiddag den 14. juni, da Ib Svenningsen fra lihme fortalte om sine barndomserindringer om brunkulsgravningen i Sdr. Resen.

Han var født i 1935 i Over Feldborg, hvor hans forældre havde en lille gård med et meget dårligt udbytte.

Da man så i 1946 opdagede, at der var meget rige forekomster af brunkul i Sdr. Resen området, solgte hans far gården og flytted dertil. Han og 5 andre tog så fat på at grave brunkullene op, og det var forholdsvis let, da der kun var ca. 70 cm. overjord, der først skulle fjernes, hvor der i Nr. Søby og Fasterholt var op til 28 m.

Det gik utroligt hurtigt med at få en stor produktion i gang, og inden længe var der flere hundrede mand og 20 store gravemaskiner. Her arbejdede han så til 1949, hvor de flytted til Arnborg, og han blev gravemester på en af de store gravemasiner i Nr. Søby lejet, indtil det stoppede i 1952.

Han fortalte om og viste en masse billeder fra sin barndom, hvor de var 3 børn og hans forældre, der boede under usle kår i de elendige skure.

Da han var blevet større, tog han til Århus og tog en læreruddannelse, og efter dens afslutning fik han lærerembede ved Lihme Centralskole, hvor han var hele sit arbejdsmæssige liv, de sidste mange år som skoleinspektør, og var nu pensioneret på 13. år.

Nu fik han tid til sammen med 2 andre, som nu er borte, at oprette et lokalhistorisk arkiv i Ballings gamle apotek, og det bruger han meget tid på.

Det var rigtig interessant at høre på.

Til toppen