Logo
Udskriv denne side

Fursund Turistinformation - referat fra generalforsamlingen marts 2014

Fursund Turistinformation - referat fra generalforsamlingen marts 2014

 

FURSUND TURISTFORENING

 

GENERALFORSAMLING for året 2013

 

PÅ FUUR FÆRGEKRO

 

TORSDAG, DEN 31. MARTS 2013

 

REFERAT

 

Velkomst ved Foreningens formand Knud Erik Lykke.

 

 

1.) Mildred Fog blev valgt som dirigent.

 

2.) Formandens beretning gav ingen anledning til spørgsmål.

Her blev bl.a. nævnt

- turiståret præget af det dejlige vejr

- reklameværdien fra medier og genudsendelser er stadig stor

- på evalueringsmødet i november gav alle udtryk for tilfredshed

- finansiering af udvidelsen af Fur Lystbådehavn er på plads

- på området bag Brugsen vil stierne blive udsmykket af FurKunst og tillige vil der blive etableret pavilloner  = oplevelsesskov

- Per Kristensen, Fur Bryghus, er blevet valgt til bestyrelsesmedlem  ved Skive Erhvervs- og Turistcenter.

- Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenters erhvervspris blev i år  tildelt FUR incl. en check på kr. 5.000,- til køb af kunst fra Fur.

- Fur Skole bliver nedlagt, og bygningerne er sat til salg.

- Fur Friskole starter op til august

- SparNord lukker deres afdeling på Fur – hvilket bl.a. vil medføre van skeligheder mht. aflevering af kontanter. 

 

3.) Orientering vedr. Turistkontorets aktiviteter i det forløbne år.

- Indgået aftale med Skive Kommune, Vej & Park, om vedligeholdelse af  den nye automat ved Fur Lystbådehavn samt tjek af betaling fra de ankommende/overnattende lystbåde.

- Feriemesser 2013: Vi har fået returneret 127 messetilbud, hvilket alle har  medført overnatninger.

- Thomas Juel Johansen, biolog – Limfjordens Liv – 5 tirsdage i skoleferien  Et tilbagevendende børne-populært indslag med krabbevæddeløb o.a   Vi køber arrangementet af Limfjordsmuseet i Løgstør. 

- 51 sommerhuse i kommission – Indtjening + 5% i f.t. 2012.

- antal besøgende på kontoret ca. 24.000 + 27% i f.t. 2012, (hvoraf  12% kom efter kl. 16.00).

- Sejlads på fjorden: 

  Limfjordsbussen: Yderst populær, - men set fra et økonomisk view – ikke nok gæster. 

  Sejlads til Livø: Morsø Turist arrangerer heldagsture til Livø, hvor der lægges til ved Fur. 1 x ugentlig. Meget eftertragtet.

- Cykler: Stigning ift 2012 = 13%. 2500 cykelkort udleveret.

- Fur Mobil App’en: Møder, materialeopsamling – app’en er nu til rådighed.

 

3.1   Sæson 2013 kontant sponsorering fra Turistinformationen:

      - Herning Messe kr. 22.000,-

      - Messetilbud (færge) 137 stk. á kr. 100,- = kr. 13.700,-

      - Thomas Krabbe på Fur Havn = kr. 15.000,-

        Betalt i alt kr. 50.700,-

 

3.2    2013 er der bidraget med følgende arbejdstimer

      - ”Påskeposer” – folder, trykning samt pakning af 500 stk. poser indholdende 12 diversen brochurer/flyers til alle sommerhuse

       - Muslingedag – trykning og foldning af muslingeopskrifter

      - Fur Museum, arbejdende værksteder - mandskab stillet til rådighed – uddeling af informationsmateriale på Branden 4 x 3 timer i juli måned

      - Fur Rundt March – plakater til rastepladser samt til teltet på Fur Havn

      - Limfjorden Rundt – annoncer, filer, opstilling, kontakt m. trykkeri

      - Fur Jul – Åbne butikker. 500 foldere, trykning, annoncer samt uddeling

 

3.3    Sæson 2014: Turistforeningen vil forsøge at gennemføre flg.:

        -  Thomas Krabbeshow på Fur Havn – hele højsæsonen

        -  Show for børn på Fur Havn

        -  2 x Havnemarked

        -  deltager i Fur Fisk konkurrence

          -  pilefletworkshop

        -  pakning og uddeling af  ”Påskeposer” – denne gang til alle sommerhuse samt fastboende  - ca. 1000 stk.

       -  Fur Mobil App – videre opsamling af nyt materiale, evt. en ny fiskerute. (Gratis App)

 

          Er gennemført:

           Workshop - Pileflet lørdag den 15.03.14 hos Fru Jensen

          Pakkearrangement med henvisning til overnatning.

          Arrangør: Anette Dalsgaard, Fursund Turistinformations bestyrelse.

          Fuldt booket.

 

4.)Regnskab 2013 blev gennemgået af Inge Shee.

Over/underskud = 0

Der blev redegjort for egenindtægter, bl.a. tilskud  i f.m. Brian Skov Pedersen

som voksenlærling.

Regnskabet gav ingen anledning til spørgsmål og blev godkendt.

 

4.1. Budget 2013:

Blev forelagt og gennemgået af Inge Shee,

hvoraf flg. er gennemført:

 

4.1.1 Trykning af Turistguide Fur & Nordsalling

 

5.)Kontingent på kr. 100,00 blev vedtaget.

 

6.)Valg af bestyrelse for en 2-årig periode samt suppleanter for en 

1-årig periode:

 

6.1 Bestyrelse:

     På valg var:     Anette Dalsgaard(villig til genvalg)

Dorte Vester(ønskede at udtræde)

Viggo Pousen(villig til genvalg)

 

     K.-E. Lykke

Børge Knudsen

         Jens Jensen

 

6.2 Suppleanter:   Brian Sørensen(villig til genvalg)

         Pia Knudsen(ønskede at udtræde)

 

6.3 Revisorer: Ole Jensen(villig til genvalg)

Kate Tousgaard(villig til genvalg)

 

6.4 Revisorsuppleant:Jørgen Mortensen(villig til genvalg)

 

Som nyt medlem af bestyrelsen – til erstatning for Dorte Vester – foreslog bestyrelsen Anna Maria Christiansen, AMC B&B, Bostrup, Salling.

Børge Knudsen meddelte, at han ønskede at udtræde af bestyrelsen.

Som nyt medlem blev foreslået Troels Madsen, FurKunst.dk

 

Det blev foreslået, at bestyrelsen skulle bestå af et ulige tal – enten fem eller syv. Efter afstemning blev det vedtaget, at bestyrelsen skulle bestå af syv

medlemmer.

Som syvende medlem blev foreslået: Sigurd Egenæs, Hellesmindevej 4, Fur.

Alle ovennævnte forslag blev vedtaget.

 

7.) Ny bestyrelse: Knud Erik Lykke, formand

Jens Jensen, næstformand

Anette Dalsgaard

Viggo Poulsen (LidtBedre B&B og Brugskunst)

Anna Maria Christiansen (AMC B&B, Bostrup)

Troels Madsen (FurKunst)

Sigurd Egenæs

 

 

Suppleanter: Pia Frøslev (Cirkeline)

Betina Sørensen (Fur Camping)

 

Revisorer: Ole Larsen

Kate Tousgaard

 

Revisorsuppleant: Jørgen Mortensen 

 

8.)Eventuelt: 

Feriemesser 2014:

Børge Knudsen opsummerede gennemførelsen af feriemesserne efter det nye koncept. Det at gøre de fire oplevelsesklynger - Glyngøre-Skive-Fur-Spøttrup – ensartede virkede efter hensigten. 

Der blev uddelt smagsprøver af øl fra fra Fur Bryghus, æblemost fra Lyby Frugt, yoghurt fra Thise Mejer. Om søndagen kom Charlie fra Cirkusfabrikken i Lindum og formede balloner til børnene, hvilket var meget populært. Der skal tages stilling til, om udstillingen i København skal fortsætte, da besøgtallet er og har været faldende over de sidste adskillige år. Spørgsmålet er, om pengene evt. alternativt skal bruges i Tyskland eller Norge.

Bannerne skal højere op, der skal sættes mere fokus på pakketilbuddene, og standen skal gøres mere livlig, da det klart trækker flere gæster til.

Alice tilføjede, at der havde deltaget 14 aktører i løbet af messedage.

SET (Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter) havde brugt TDKR 85 på messerne i alt.

 

Fur Museum:

John Bertelsen, Fur Museum fortalte, at også Fur Museum i den forgangne sæson havde undersøgt, hvilket tidspunkt på dagen gæsterne kom. Dette har medført nye åbningstider i sæson 2014: 

01.04. – 20.06. = kl. 11-17

21.06. – 31.08. = kl. 10-17

01.09. – 31.10  = kl. 11-17

Alle weekender i perioden 01.04. – 31.10. = kl. 10 – 17

01.11. – 31.03. = Lukket, åbnes efter aftale.

Der blev efterlyst flere overnatningssteder / sommerhuse i højsæsonen. Og at der blev sammensat flere oplevelsespakker.

 

De arbejdende værksteder, som hver sommer gennemføres i juli måned på Fur Museum, har deres egen folder. Denne blev uddelt på Branden 1 x ugentlig á 3 timer. Dette havde en klar og mærkbar effekt på besøgstallet på Fur Museum. 

 

Østkystklyngen – Østkystruten:

Jens Jensen fortalte om arbejdet vedr. den nye Østkystklynge, som er ved at opstå (under Fursund Turistforenings ”paraply”). Her var der faktisk 89 aktører, som havde vist interesse for at deltage i arbejdet med at få den nye ”Østkystrute” op at stå.

Der har været afholdt 6 møder. Af de søgte midler er foreløbig TDKR 75 kommet i hus, og der afventes svar fra  flere andre fonde.

 

Fursund Turistinformation – fremtid:

Jens Jensen refererede tillige fra mødet i marts med SET om kontorets  fremtid. Kontoret fortsætter som hidtil, indtil vi selv ønsker det anderledes.

Hvilket vil sige, at det årlige tilskud på TDKR 260 fremtidigt kan indregnes i kontorets budgetter.

 

Betina Sørensen, Fur Camping:

Fremstød i Tyskland: i maj/juni måned vil Fur Camping lave et fremstød via annoncering i Tyskland – Alle er velkomne til at være med. Står gerne til rådighed med yderligere oplysninger.

Foreslog tillige, at Turistinformationen skulle fremsende et nyhedsbrev.

 

Troels Madsen, FurKunst:

Orienterede om, at FurKunst har købt Det Gamle Havnekontor. Renovering skal gennemføres inden Muslingedagen lørdag d. 31.05.14. Der vil blive indrettet 2 udstillings/salgsrum. Benyttelse vil være mulig for alle –  kontakt Troels tlf. 6137 7562.

 

Herefter blev generalforsamlingen erklæret for afsluttet.

 

Alice Bank Danielsen orienterede efterfølgende om følgende:

Erhvervspris 2014:

SET har på sin generalforsamling den 27.03.14 tildelt Øen Fur sin erhvervspris ”for en fremragende fælles indsats til gavn for Skiveegnen”. Med til denne pris fulgte en check på kr. 5.000,- . Denne blev på Fur Ø’s vegne modtaget af Mildred Fog, Fur Bryghus.

Bestyrelsen vil tage stilling til, hvad pengene skal bruges til.

 

Enjoy Limfjorden:

Der blev orienteret om, hvor projektet står lige nu. Se yderligere informationer på flg. link:

http://enjoy-limfjorden.dk/

 

Dato:

 

________________________________________

 Mildred Fog, dirigent

Senest ændretSøndag, 13 april 2014 12:58
furnyt.dk - 2019-2020 - All rights reserved.