Menu

Snapsesmagning hos Fur Kaffe og The - En Mågelort og 10 nummererede flasker

Snapsesmagning hos Fur Kaffe og The - En Mågelort og 10 nummererede flasker

FurNyts udsendte kom lørdag aften på en af de mere interessante reportageopgaver. Fur Kaffe og The havde nemlig lørdag aften den 8. marts indbudt øens snapselaug til prøvesmagning af ti forskellige slags snaps og brændevin. Ud af de ti, skulle der vælges fire snapse, som sommerens kunder i Fur Kaffe og The kan få glæde af. De fire er allerede døbt Bette-røv, Pjuske, Stritøre og Smil og deres navne står skrevet på noget drivtømmer, der er stillet op foran butikken. Tømmer, der angiveligt skulle stamme fra Gammelhavn.

Det kan derfor ikke undre, at Villy Svinth til lejligheden havde samlet fem personer, hvis ekspertise ud i snaps ingen kan drage i tvivl. Flaskerne var nummererede, men ellers uden identifikation. Det er det, der hedder blindsmagning. Hver snaps kunne få karakteren 1-13, hvor 13 er det bedste.  Der var også sat et glas foran den udsendte, men dersom en vis objektivitet er at foretrække, afslog han at være med fra start i det mindste.

Stilheden sænkede sig i lokalet, da Villy gik bordet rundt og skænkede den første snaps op.  Langsomt hæves glassene og en skål udpringes for aftenen. I modsætning til almindelige snapsedrikkere, så bides snapsene her over adskillige gange, da det gælder om at få alle smagsløg aktiveret. 

Uanset deltagernes vurderinger, der i parentes bemærket er hemmelige, så satte første snaps gang i minderne. Den menneskelige hjerne har det med straks at lave link til en tilsvarende situation. Første gang jeg lavede hjemmebagt rugbrød og stod og rørte i dejen, så dukkede der et billede op af min far, der stod og rørte syrnet mælk og grutning sammen til hønsene. Det var et billede, der gik mere end 40 år tilbage. Hos deltagerne gik minderne nu ikke på grutning og høns, men på den sidste whisky-smagning, hvor de fleste af aftenens deltagere havde været med.  Villy lukkede ligesom samtalen om den aften ved straks at komme med konklusionen:

 ”Ja, det var noget værre noget”.   

”Ja, men sjovt”, lød det sammenstemmende bordet rundt.

Anden snapseomgang får én til spontant at udbryde: 

”Når jeg bliver pensionist, vil jeg starte dagen med en snaps.” 

Også den udmelding mødte almindelig sympati og tilslutning.  Anden snaps var i det hele taget anderledes end den første, og det var godt, lød det fra flere. Så var der nemlig noget at sammenligne med. 

Tredje og fjerde snaps fandt også vej til deltagernes smagsløg, og hvor hjernen i først omgang reagerede ved at finde tilsvarende hændelser frem, var den nu tilsyneladende mere optaget af, hvordan den skaffede mere stof af samme slags. Ideer og erfaringer om, hvordan man selv kunne lave forskellige snapse ved at samle urter og bær i naturen, fyldte lokalet. Mulighederne var efter det, der blev sagt at dømme, utallige.  

Den udsendte havde modstræbende ladet sig overtale til at en snaps skænket op. Så også han blev udsat for, at hjernen straks lavede et link til tidligere oplevelser. Det gik til en restaurant i Slesvig, hvor den navnkundige lærer på Askov Højskole, Richard Andersen var fast gæst, når han besøgte byen. 

Ofte skete det i forbindelse med udflugter med kursister på højskolen. Fast punkt i programmet var et besøg på Gottorp Slot. Men ikke for Richard, der altid lige havde noget ”regnskab”, han skulle lave. Det blev ordnet på den lokale beverding ” Drei Schwanen”. Her bestilte Richard straks en ”Mågelort”.  Den bestod af et solidt glas med snaps, hvorpå der var lagt et stykke spegepølse med en klat sennep på. Indtagelsen skete ved at pegepølseskiven med sennep blev indtaget i en mundfuld og umiddelbart efter fulgte snapsen.  

Den historie vandt straks gehør hos Villy, der måske lidt forhastet – det vil vise sig – lovede, at folk for fremtiden også ville kunne få en ”Mågelort” i hans butik. 

Efter hver runde blev glassene skyllet med vand, hvilket næsten var frås med vand, som Villy bemærkede. Vandet blev da heller ikke hældt bort, men derimod drukket for at skylle smagsløgene og måske få den sidste rest af snaps med.  

Efter femte glas var første halvleg overstået og tiden var inde til kaffe og kringle. Sidst nævnte havde fruen af Fur Kaffe og The lavet. Kringlen blev rost meget og kaffen var også af bedste kvalitet. Alle kunder hos Fur Kaffe og Te bliver budt på en gratis kop kaffe, hvilket ifølge Villy er den bedste reklame, han endnu har lavet. 

Under kaffen fortalte Villy, at han og fruen i sommer skal til Panama, hvor Villy har bestilt 144 flasker rom af et fad, som skulle være helt unikt. Rom og kaffe mindede den udsendte om drikken ”Farisæer”, der består af kaffe i blandet rom med flødeskum over. Den skulle stamme fra det sydlige Vestjylland, hvor et sogn havde en præst, der var afholdsmand, og som mente at sognebørnene skulle være det samme. 

Derfor fandt de på råd. Når der var sammenkomst, kom de rom i deres egen kaffe med flødeskum over, så lugten ikke afslørede dem. Præsten måtte tage til takke med en kop uden rom, hvilket han i sagens natur også var godt tilfreds med.

Det gik godt i lang tid, og præst og sognebørn var glade. Men så ville skæbnen, at der gik kludder i opdækningen og præsten fik en kop kaffe med rom i. Ved første slurk udbrød præsten ærgerligt: ”Åh, I farisærere!” og dermed havde drikken fået sit navn.  

Anden halvleg bød straks på en meget rødlig snaps. Der var muligvis tale om ”Røde Villy”, opkaldt efter en politibetjent nordenfjords, men intet var sikkert, da det som sagt var en blindtest.  Navnet ”Røde Villy” fik straks en særlig historiekyndig til at linke på ”Det røde pakhus”, der lå ved siden af Regitzesminde, men som blev nedbrudt i 1916. Dengang havde øen to store pakhuse med Henriksens som det største med over 30 ansatte. Sidstnævnte lå der, hvor Fur Strand Hotel nu ligger. Et hus i nærheden skulle angiveligt være bygget af tømmer fra det Røde Pakhus. 

De sidste fire omgange bød på brændevin, der er i modsætning til de andre, er færdigblandet inden de bliver destilleret. 

Stadig kom nye emner op. Kommunepolitik, kunstmuseum i Skive, lokal indflydelse, emnerne var mange og meningerne markante, men den store tro på indflydelse og det at kunne råbe politikerne op, var ikke at spore. Konklusionen var, at vi skal klare os selv.

”Nu målet er i sigte – kan vi klare den sidste”, lød det efter et par timer fra Villy.

Der nikkes. Den sidste skal samme vej som den første. Her gøres ingen forskel. Det sidste glas får deltagerne til at mindes store brændevinsdrikkere, der kunne tage glasset med tænderne og tømme det i et drag. 

Herefter bliver dommersedlerne samlet sammen. Der var stadig noget tilbage i flaskerne, og Villy kommer med to af de mere fyldte.

”Hvad vil I helst have, den lyse eller den mørke?”. 

Med de ord forlod den udsendte Fur Kaffe og The. For hans vedkommende var aftenens arbejde overstået, mens den måske i virkeligheden kun lige var begyndt for de øvrige deltagere.  Måske vil denne aften også gå over i historie med konklusionen:

”Ja, det var noget værre noget, men sjovt var det.” 

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Til toppen