Logo
Udskriv denne side

Rejsebrev fra Hongkong

Rejsebrev fra Hongkong

Anne Dahl Bertelsen har ligesom andre unge fra Fur  fået økonomiskstøtte fra Fur Uddannelseslegat  til en uddannelsesrejse. Hun fortæller her om sit ophold i Hongkong.

På min sidste aften i Hongkong vandrede jeg med et par venner op til Victoria Peak for at sige farvel til den by, der havde været mit hjem i fire måneder. The Peak, som bjerget kaldes i daglig tale, er med sine 552 meter Hongkong-øens højeste punkt. Herfra har man udsigt over Hongkong, der arealmæssigt er på størrelse med Lolland-Falster, men befolkningsmæssigt er godt en million større end den danske. Hvis man stiller sig med næsen mod nord, kan man se ud over Hongkong-øen fra vest til øst: skyskrabere af glas og stål, overfyldte butikscentre, tætpakkede boligblokke, frodige bjerge, gadekøkkener og tilrøgede templer. Længere mod nord, på den anden side af Victoria Harbour, kan man på en smogfri dag se det meste af Kowloon på fastlandet, et af verdens tættest befolkede områder, hvor jeg tidligere på dagen købte kinesisk te, lykkeamuletter og billige Nike-sneakers med hjem til familien på Fur.  

Når man er født og opvokset på en bette ø i Limfjorden og er så leverpostejsfarvet, som man snart kan være, er det en stor oplevelse i en periode at bo i en så dynamisk og internationalt orienteret metropol som Hongkong. At tage ud i verden og se sig lidt omkring skulle efter sigende udvide ens horisonter. Hvor højtravende det end kan lyde, virkede det sandt, som jeg stod der på The Peak med udsigt over byen og tænkte på de foregående måneders oplevelser og nye bekendtskaber. Horisonten syntes i hvert fald bred, derfra hvor jeg stod i det øjeblik. 

Jeg valgte sidste år at tage på udveksling til Hongkong i det sydlige Kina, fordi jeg ville ud og snuse til den store verden, der lå uden for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus, hvor jeg til daglig studerer journalistik. Derfor tog jeg et semester på The University of Hong Kong, der er et af Asiens førende universiteter.

Jeg valgte først og fremmest Hongkong, fordi jeg ønskede at blive klogere på stormagten Kina, der med verdens største befolkning og anden største økonomi indtager en større og større rolle internationalt. Derfor fulgte jeg på universitetet to sociologiske og samfundsvidenskabelige fag om Kina. Mit favoritfag var om det moderne Kinas udfordringer - blandt andet korruption, mediecensur, voksende social ulighed og miljøforurening sat ind i et historisk perspektiv. Derudover havde jeg to journalistiske fag, webjournalistik og foto, som jeg ikke tidligere har haft megen undervisning i under min studietid i Aarhus.

Det fedeste med udvekslingen var uden tvivl at blive en del af et stort, internationalt miljø med studerende og undervisere fra hele verden. The University of Hong Kong er enormt. Alene main campus breder sig over 160.000 m2 med foredragssale, undervisningslokaler, restauranter og cafeér, biblioteker, boghandler, dagligvarebutikker og sågar bankfilialer, men det skal selvfølgelig også kunne rumme de over 30.000 mennesker, der har deres daglige gang der.

Billedtekst: Tre af mine bofæller og jeg til hestevæddeløb i Happy Valley. Væddeløbene har været afholdt siden 1846 og tiltrækker stadig tusindvis af publikummer hver onsdag. Fra venstre mod højre: Julia fra Utrecht i Holland, indiske Alefiyah fra Oman, pæredanske Anne og græsk-franske Marie-Anne fra Montreal i Canada.

The University of Hong Kong har et utal af societies, altså aktivitetsklubber med enhver interesse, som man kan melde sig ind i. Jeg meldte mig på kvinderugbyholdet, hvilket jeg fik mange gode oplevelser ud af. Selvom jeg aldrig har spillet rugby før, fik jeg hurtigt en fast plads på holdet, hvilket til dels skyldtes min status som vikingen fra nord. Sammenlignet med mine asiatiske medspillere var jeg vel også stor og stærk, og det er en fordel i en sport, hvor det primært handler om at tackle sine modstandere til jorden. 

 

Rugbyholdet bestod mest af lokale studerende og fuldtidsstuderende fra det øvrige Asien, for hvem klubben blev deres “family away from home” - en familie som erstatning for den familie, der boede langt væk i eksempelvis Singapore eller Bangkok. Derfor var det sociale sammenhold stærkt, og vi nøjedes ikke bare med at træne to gange om ugen og spille kamp i weekenden, men mødtes også til grillaftener, julekagebagning, julefest og karaoke, som man næsten ikke kan komme udenom, når man er i Asien.

Derudover meldte jeg mig gennem universitetet til at gå The Hong Kong Trail, som er en 50 kilometer lang hike fra øst- til vestsiden af Hongkong-øen. En smuk, men strabadserende tur gennem skove og frodige bjerge, der tog os cirka 12 timer inklusiv pauser. Hiking er en populær fritidsaktivitet i Hongkong, der måske til de flestes overraskelse består af 70 % grønne områder.

Universitetet og rugbyholdet tog en del af min tid, men naturligvis ikke al. Der er meget andet at tage sig til i Hongkong, der er en spændende by at gå på opdagelse i. Hongkong var officielt britisk koloni indtil 1997, hvor kontrollen blev overdraget til kineserne. Herefter blev området en såkaldt særlig administrativ region i Kina, hvilket betyder, at den kinesiske regering i Beijing (i princippet) ikke blander sig i Hongkongs indenrigspolitiske forhold, kun udenrigs- og sikkerhedspolitiske. Den historiske fortid afspejler sig i bybilledet og kulturen, der er en helt særlig blanding af Vesten og Østen. I Hongkong finder man traditionelle kinesiske apotekere, der sælger urter og hajfinner mod diverse skavanker, side om side med multinationale medicinalfirmaer i blanke skyskrabere. En morgen har jeg spist dumplings med fiskemave (hvilket i øvrigt var lækkert) på en kinesisk dim sum restaurant og om aftenen drukket Carlsberg på en engelsk pub.

Jeg har set klassisk kantonesisk opera den ene weekend og den efterfølgende hørt internationale bands spille til en relativt ny, hip festival med glimtende skyskrabere som scenetæppe.

Og sådan kunne jeg blive ved med at opremse kontraster i byen, der med god grund kaldes porten til Kina og Asiens verdensby. 

Jeg kunne også fortælle mere om mine oplevelser i Asien, men jeg kan dårligt vælge mellem dem. I stedet vil jeg sige tusind tak til Fur Uddannelseslegat, der har støttet min udveksling økonomisk. Tak for de mange oplevelser.

Senest ændretMandag, 10 marts 2014 05:30
furnyt.dk - 2019-2020 - All rights reserved.