Referat fra møde i Øudvalget
- Skrevet af Knud Peder Jensen
Referat fra møde i Øudvalget tirsdag den 10. december kl 18 på Regitzesminde.
Til stede: Dorte Christensen, Hans Jeppesen, Per Arne Tejlgaard og Elke Mølgaard.
Afbud fra Jens Peder Hedevang.
1. Godkendelse af referat fra mødet den 10. oktober 2013.
Der vedlægges referat.
Ad 1: Referatet blev godkendt.
2. Offentliggørelse af dagsordner og referater fra møder i Øudvalget
Det foreslås, at det vedtages, hvornår dagsordner til og referater fra møder i udvalget skal godkendes.
Ad 2: Når formanden har godkendt referatet bliver det sendt til medlemmerne med en kort frist(et par dage) med anmodning om eventuelle bemærkninger. Derefter offentliggøres referatet på Fur Nyt og på kommunens hjemmeside.
3. Orienteringssager:
-det gamle færgekontor
-færgeriets foreløbige regnskab
-sogneforeningens henvendelse til nyvalgte byrådsmedlemmer vedrørende mobilforbindelse i yderområder.
-udvidelse af Fur Havn
Ad 3: Der blev orienteret om, at Udvalget for teknik og miljø samt Økonomiudvalget havde tiltrådt Øudvalgets indstilling om udbud af det gamle færgekontor. Øudvalget vil få forelagt de modtagne tilbud med henblik på at afgive en indstilling om sagens videre forløb.
Det blev oplyst, at teknisk forvaltning har oplyst, at færgeriets foreløbige regnskab for 2013 holder, hvilket blev taget til efterretning. Udvalget ønsker at få regnskaber for 2012 og 2013 forelagt i næste møde.
Sogneforeningens henvendelse vedrørende mobildækning toges til efterretning.
Der blev givet en orientering om, at Udvalget for teknik og miljø havde udsat sag om bevilling til udvidelse af Fur Havn. Der er ønske om, at der dannes en forening til drift efter udvidelsen, og det blev i den forbindelse oplyst, at interessenterne i en eventuel forening mangler oplysninger fra teknisk forvaltning, førend de ønsker at arbejde videre. Det blev oplyst, at der er et behov for møde med teknisk forvaltning og at få de økonomiske vilkår (indtægter og udgifter) efter udvidelsen bedre belyst, samt at der er behov for en beskrivelse af, hvad ansvarsfordelingen skal være mellem den nye forening og kommunen. Sekretariatet vil rette henvendelse til teknisk forvaltning herom..
4. Eventuelt
Ad 4: Det blev oplyst, at der er et forkert opsat skilt ved den kommunale strand, at vejen ved Hindkær har taget skade, og at der er en ”herreløs” båd, der er sunket i havnen. Sekretariatet vil give teknisk forvaltning besked herom.
Med venlig hilsen
Lone Knudsen
Sekretariatschef
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/furnyt.dk/public_html/templates/gk_news/html/com_k2/templates/default/item.php on line 191
Til toppen