Menu

Lars Lilholt i Fur Forsamlingshus

Lørdag den 15. november var en dato mange musikinteresserede furboere havde set frem til, for da løb nemlig den længe ventede koncert med Lars Lilholt af stablen. Allerede den 9. januar er der igen koncert i forsamlingshuset. Denne gang med en irsk gruppe

Lørdag den 15. november var en dato mange musikinteresserede  furboere havde set frem til, for da løb nemlig den længe ventede koncert med Lars Lilholt af stablen.  Allerede den 9. januar er der igen koncert i forsamlingshuset. Denne gang med en irsk gruppe.

Fra morgenstunden af var der travlhed i forsamlingshuset. Der skulle stilles stole op, sætte bar op, trækkes diverse kabler og ledninger og meget andet, så alt var klar til aftenens koncert.

Klokke 18.30 – halvanden time før koncerten begyndte, åbnede dørene. Og straks kom de første to gæster og sikrede sig et par pladser nærmest scenen. De kom fra Holstebro og havde overværet 20 koncerter med Lars Lilholt alene i sommer, så man kan vist roligt sige, at her var tale om et par kendere.

Halvanden time sener havde de fået følgeskab af godt 200 andre  og formanden for Furs Forenede Foreninger, Olly Ekstrand , kunne byde velkommen  til de mange tilhørere og naturligvis til hovedpersonen. Lars Lilholt havde en gang tidligere spillet på Fur. Det var sammen med Johnny Madsen. Dengang spillede de i havnecenteret og det lykkedes dem at komme fra Fur med gæld. Måske derfor havde Lars Lilholt glemt alt om den famøse tur, men ved Ollys mellemkomst begyndte minderne langsom at dæmre.

Derefter kunne et par times musik krydret med historier og anekdoter om sandsynlige og usandsynlige oplevelser i Lilholts liv begynde. Særlig i anden halvleg fik Lilholt fyret op under salen, så det hele gyngede.

Selv blev han så begejstret og sit genmøde med Fur, at han efter koncerten foreslog Olly, at komme tilbage næste sommer med hele sit orkester og give en koncert. Så måske bliver det til en tredje gang på Fur.

Efter at Lars Lilholt igen var draget af, blev der spillet op til dans. Musikken blev ikke ved til den lyse morgen, men det var tæt på. Kun det faktum, at baren lukkede klokken ét lagde en dæmper på de danse glade gæster, så forsamlingshuset kunne lukkes inden hanegal.

Ved præsentationen al Lilholt kunne Olly også fortælle, at allerede den 9. januar er der igen koncert i forsamlingshuset. Det er Forsamlingshuset, der står for arrangementet og da kommer den irske gruppe: The Sands Family, der er kåret som ”Bedst Irish Folk Band” 2008. Se mere på www.sandsfamilyfolk.com .
Læs også mere om dette på FurNyt i den kommende tid.

Hjem kom alle. Tilbage var kun oprydningen. Den blev klaret den næste formiddag.

16.11.2008
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


 

Til toppen