Menu

Fur-Pigen smilede hele vejen til Fur

Fredag den 10. oktober var dagen, hvor Fur fik en ny indbygger i form af en bronzestatue lavet af kunstneren Erik Dahl Nygaard. Det blev fejret med taler og en tår Fur Øl

Fredag den 10. oktober var dagen, hvor Fur fik en ny indbygger i form af en bronzestatue lavet af kunstneren Erik Dahl Nygaard. Det blev fejret med taler og en tår Fur Øl.

De sidste par dage inden afsløringen på plænen mellem den Gamle Præstegård og Fur Strand Hotel var der travlhed. En stor sten fundet i en molergrav skulle være fundament for den kommende indbygger, og bænke skulle sættes op, så forbipasserende kan sætte sig ned og sammen med Fur-pigen for en stund nyde udsigten over Limfjorden.
Trods regn mødte mange mennesker op på dagen for at tage godt imod pigen.

Formanden for Fuur Sparekasse Fonden, Arne Christensen bød velkommen, og borgmester Flemming Eskildsen fik æren af at afsløre pigen.  Men forinden havde blandt andet kunstneren Erik Dahl Nygaard selv haft ordet, og han kunne fortælle, at pigen havde ligget bag i hans bil og smilet hele vejen til Fur.

Fuur Sparekasse Fonden er den, som har gjort det økonomisk muligt at opstille pigen, der som tidligere omtalt på FurNyt har syv søskende i Salling.
Intiativtagerne til projektet er selskabet Branding Skive, der består af en række lokale firmaer og forretninger.

Efter afsløringen blev der budt på Fur Øl og pølser i Ældrecenterets sal.

12.10.2008
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


 

Til toppen