Naboerne til Fur Øarena
- Skrevet af Administrator
Indsamlingen af midler til den kommende Fur Øarena er som tidligere meddelt slut og arbejdet er netop påbegyndt på pladsen syd for Brugsen. I den anledning havde Sogneforeningen torsdag den 11. december kl. 16.00 indbudt naboerne til den nye øarena på en kop øl samt varme pølser og brød
inviteret på en kop øl samt varme pølser og brød
Indsamlingen af midler til den kommende Fur Øarena er som tidligere meddelt slut og arbejdet er netop påbegyndt på pladsen syd for Brugsen. I den anledning havde Sogneforeningen torsdag den 11. december kl. 16.00 indbudt naboerne til den nye øarena på en kop øl samt varme pølser og brød.
Trods bidende kulde mødte mange op og kunne ved selvsyn konstatere, at arbejder var i fuld gang. Traktorer planerede ud og lastbiler kom med sand og tippede af. Samtidig var folk i København ved at læsse mange tons granit, der efter planen skulle ankomme den følgende dag.
Holger Lundgaard bød på vegne af Sogneforeningen velkommen til de mange naboer og andre interesserede, der var mødt op. Jebjerg plantehandel ved Jørgen Justesen forestår arbejdet, og etableringen vil foregå hen over vinteren.
Holger Lundgaard sagde, at Jørgen havde lovet, at tage mest mulig hensyn til omgivelserne, men at arbejdet nok ikke kunne foregå helt uden, at det vil give visse gener.
Der anlægges en 18 hullers minigolfbane, en petanquebane, en multibane til boldspil og to skateboard ramper. Boldspilbane og skateboardbane, anlægges så langt væk fra bebyggelsen, som muligt.
Efter at pølserne var spist var det tid for en guidet tur rundt på området, hvor Jørgen Justesen fortalte om, hvad det er øen får for de ca. to millioner kroner, der er kommet ind via forskellige fonde.
14.12.2008
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/furnyt.dk/public_html/templates/gk_news/html/com_k2/templates/default/item.php on line 191
Til toppen