Menu

Hvor der er hjerterum, er der også havnerum

Starten gik mandag den 5. september i Løgstør og via Thisted og Struer gik sejladsen til Nykøbing, der var med for første gang i år

Hvor der er hjerterum, er der også havnerum

Starten gik mandag den 5. september i Løgstør og via Thisted og Struer gik sejladsen til Nykøbing, der var med for første gang i år.

Midt på formiddagen fredag den 11. september lettede skibene anker fra Nykøbing og begav sig ud på den 15 sømil lange tur til Fur Havn. Her anløb de  mange gamle træskibe midt på eftermiddagen, og  i år var der særlig trængsel, da molerkajen som bekendt er under reparation. Men hvor der er hjerterum, er der som bekendt også husrum, eller som i dette tilfælde havnerum. Så det gik, selvom de største skibe måtte ligge på svaj (for ikke søkyndige kan det oplyses, at det betyder at ligge til ankers for eet anker, så skibet svinger efter vinden eller strømmen). Resten af skibene blev pakket tæt i havnebassinet, så der knapt var vand at se.

På kajen var der som sædvanlig rejst et telt. I år var det udvidet med et ”Chili John” anneks. Han havde nemlig påtaget sig hvervet at lave mad til de 500 gæster.

Teltet var blevet stillet op om torsdagen, og sidst på eftermiddagen  mødte mandskab op fra Forende Foreninger og gik i gang med at stille de mange borde og stole op. Fra dette var gjort, og til skibene igen stak til søs lørdag formiddag med kurs mod mållinjen i Skive, var det  FFF , der sørgede for, at det hele klappede.

20.09.2009
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


 

 

Senest ændretSøndag, 11 oktober 2009 11:12
Til toppen