Logo
Udskriv denne side

Er der krondyr på Fur?

Danmarks største hjorteart, krondyret, blev set adskillige gange på Fur i løbet af foråret. Sidste gang var 1. juli. Siden er de ikke set. Hvad er der blevet af dem? I marts 2008 så en jæger fra Fur kronvildt. Han fortalte dog først om det, da en anden furbojæger sammen med sin kone også så et meget stort dyr, som de dømte til at være et krondyr. Mange tvivlede dog på fortællingerne

Danmarks største hjorteart, krondyret, blev set adskillige gange på Fur i løbet af foråret. Sidste gang var 1. juli. Siden er de ikke set. Hvad er der blevet af dem?

I marts 2008 så en jæger fra Fur kronvildt. Han fortalte dog først om det, da en anden furbojæger sammen med sin kone også så et meget stort dyr, som de dømte til at være et krondyr. Mange tvivlede dog på fortællingerne.
En af tvivlerne kom på andre tanker, da han under strandrensningen sidst i marts selv så nogle usædvanlige fodspor på stranden ved Færker Vig. Det var hjortespor. De var meget større end rådyrspor. Og der var spor efter to dyr, der havde gået ved siden af hinanden.

Samme weekend var en mand fra Sevel på fiskeri efter havørreder. Det var ved Færker Odde. Konen var også med. Hun ledte efter strandsten. På et tidspunkt kom hun tilbage til manden. Han skulle se nogle fodspor, som hun havde opdaget. Manden, der var både lystfisker og jæger, havde set sådanne fodspor før. Det var krondyr.

Senere på dagen pakkede de fiskegrejet sammen og kørte hjem. Efter nogle få hundrede meter passerede de marken ved Færker Oddevej, og der stod de, krondyrene. To stykker!

I marts har hjortene smidt geviret, og det nye gevir begynder at vokse frem. Det er først færdigudviklet omkring august. Under væksten er geviret fuld af blodårer og dækket af et håret hudlag, som jægerne kalder for bast. Når geviret er færdigt, tørrer basten, og hjorten gnubber basten af ved at feje geviret mod et ungt træ.

Hos ældre hjorte består gevirets top af flere sprosser, der danner en krone. Deraf navnet krondyr. Et kronhjortegevir kan nå en imponerende størrelse. Det kan veje en 8-10 kg, og det vokser med en forbløffende hastighed. Krondyret er Danmarks største landlevende vildt. Hjortene kan nå en vægt på op imod 250 kg.

I løbet af april, maj og juni blev der set krondyr på Fur adskillige gange. Der er observationer med ca. 14 dages mellemrum.

Det fortælles om en sommerhusejer fra Engelst, at han en dag undrede sig over den mærkelige ko, som han så løbe nede ved stranden. Da han fik kikkerten frem, blev koen til en kronhjort. Og det var en basthjort, vist nok en seksender, dvs. at der var 3 sprosser på hver gevirstang.

Forfatteren til denne artikel vil meget gerne i kontakt med sommerhusejeren, så vi kan få bekræftet iagttagelsen og få dato på den.

Den 29. maj var en morsingbo på bukkejagt på midtfur. Han blev ikke så lidt overrasket, da der kom hele tre kronhjorte gående tværs hen over marken og fortsatte ind i skoven mod øst. I kikkerten kunne han se, at det var tre basthjorte af omtrent samme størrelse.

Den 16. juni var en jæger fra Salling på bukkejagt på nordøstfur. Jagten var resultatløs, men da han var ved at pakke sammen, opdagede han en stor hjort på marken ved Færker Oddevej. Han kørte ud af vejen. Jo, ganske rigtigt. Det var en kronhjort med gevir i bast. Dyret stod stille inde i skoven tæt ved vejen. Han passerede forbi, kørte ud til badestranden og vendte bilen. På tilbagevejen så han nu også en hind, der krydsede vejen, og de to krondyr fortsatte roligt sydpå ind i bevoksningen.

Den foreløbig sidste observation er fra 1. juli, hvor en bukkejæger fik sig en gevaldig overraskelse. Han fik øje på et stort dyr, der gik inde i en juletræsbeplantning. Dyret gik med hovedet nede i bevoksningen Det måtte være et usædvanligt stort dyr, for træerne bevægede sig kraftigt. ”Hold da op for en stor buk,” tænkte han og fulgte dyret i kikkerten. Da hjorten løftede hovedet, blev han klar over, hvad det ikke var. Det var ikke en råbuk, men en kronhjort med et ganske kraftigt gevir, der stadig var i bast.

Det er den sidste observation, som forfatteren har kendskab til. Der kan være andre, der har set kronvildt eller for den sags skyld dåvildt på Fur. Jeg vil meget gerne høre jeres beretning. Send den venligst på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

For godt 30 år siden fandtes der kun krondyr i de største danske skovområder eller i indhegnede skove. Der var alt i alt godt 2.000 dyr. De sidste par årtier har kronvildtet spredt sig. Bestanden er vokset til det femdobbelte eller mere. I dag findes der fritlevende kronvildtbestande flere steder i Thy, Himmerland og nok også i Salling.

Krondyr er kendt for deres skyhed. De er natteaktive og lever om dagen i det skjulte. Fra marts til juli har der med sikkerhed været mindst fire krondyr på Fur. På trods af deres størrelse har de levet så ubemærket, at der er gået ca. 14 dage mellem observationerne. Selv om der i samme periode har været et halvt hundrede bukkejægere, der har siddet spredt over det meste af Furs vilde natur.

Krondyrene er ganske givet svømmet hertil – men hvor er de blevet af? De er ikke blevet set siden 1. juli. Har de mange tusinde turister, der besøger Fur i juli og august mon skabt så megen uro, at de sky dyr igen er hoppet i vandet og svømmet mod fredeligere strande?

Kan du fortælle nyt? Har du set eller hørt dem?

Om efteråret er kronhjortene i brunst. Det imponerende Brøl fra en brunsthjort kan høres over store afstande. Under den daglige morgengåtur til museet har museumsmanden haft usædvanligt store, lyttende ører. Der er hørt indtil flere brøl, men hver gang ørerne er vendt i den retning, som brølet kom fra, blev det til et ”muuh”. For enden af de brøl stod der altid et kreatur.

John Brinch Bertelsen
8/1 2009

 

Senest ændretTirsdag, 06 maj 2014 05:23
furnyt.dk - 2019-2020 - All rights reserved.