Menu

Referat fra Bestyrelsesmøde i Fur Sogneforening d. 14. januar 2009

Emner: Ø-Arena, Generalforsamlingen, Økonomi og eventuelt

Afbud fra Kathrine.
John Bertelsen deltager.
Referent Birgit

Dagsorden;
1. Ø-arenaen;
a. Vi søger penge hos Klub- og værestedspuljen, til multibanen. Hvilket kræver at der nedsættes en brugerbestyrelse. Bestyrelsen foreslår at denne brugerbestyrelse skal bestå af;
2 fra skolen, 2 fra idrætsforeningen, 1 fra turistforeningen og 1 fra Sogneforeningen.
Holger og John står for brev og kontakt.

b. John har talt med Told og Skat, og her fremgår det, at der skal være tydelighed over hvor de momspligtige aktiviteter skal foregå. Vi skal sikre os, at der er overblik over brugerbetaling og aktive brugere.
Bestyrelsen foreslår foreløbigt følgende betalingsform for brug af hele Ø-arenaen;
Årskort for familie  250,- kr.
Årskort for enlige  125,- kr.
Ugekort for familie  150,- kr.
Ugekort for enlige    75,- kr.
Dagskort pr. person   40,- kr.

Vi foreslår at Årskort og ugekort kan købes på turistkontoret, Holger taler med Inge om muligheder og betingelser.
Dagskort skal kunne købes på pladsen.
Kortet er personligt og dette skal fremgå af kortet og altid medbringes ved brug af pladsen.
Punktet gennemdrøftes på næste møde.

c. Vi skal have fundet en ”Pladsmand”, Holger spørger om muligheder.
Vi skal have lavet en jobbeskrivelse

d. PR; vi har købt en reklame i Fur turistbrochure. Vi skal have lavet en folder. Turistbureauet tilbyder at tage dem med, afleveres senest i uge 12. Birgit spørger Knud Peder om han vil følge udviklingen på Ø-arenaen og sætte det på www.FurNyt.dk

e. Vi skal senere samle en gruppe til at arrangere åbningen.

f. Drøftet Logo og skiltning. Panduro taget med på råd.

2. Generalforsamlingen d. 26. februar;
vi skal være på Kroen. Ole Dall bliver dette års taler.
Holger laver udkast til beretning. Karen og Holger deler ud.
Annoncering i uge 6
Bestyrelsen, Kirsten S og John B mødes før generalforsamlingen.

3. Økonomi; Foreløbig årsregnskab 2008 gennemgået.
Drøftet kørselstakst, tages op på næste møde.

4. evt. Drøftet ”vision for Fur”

Til toppen