Logo
Udskriv denne side

Referat af generalforsamling i Fur Læseforening

Den 19. februar 2009 afholdt Fur Læseforening generalforsamling

Den 19. februar 2009 afholdt Fur Læseforening generalforsamling.

Referat:

1. Per Wallentin blev valgt til dirigent og konstaterede, at generalforsamlingen var rettidigt indkaldt.

2. Næstformand Ketty Dahl nævnte i sin beretning, at der var afholdt 4 bestyrelsesmøder
i det sidste år. Læseforeningen er medlem af FFF og har deltaget i FFF- møderne, ligesom
vi har hjulpet til ved fire arrangementer, nemlig 100-års jubilæum på havnen i maj, Fur Rundt i juli, Træskibssejladsen i september og Lars Lilholt-koncert i november. Derved har vi fået en pæn sum til foreningen. Vi har også modtaget penge fra Fur Bagerifond og
Fur Sparekasses Fond, og Foreningen Fur Brand har givet tilsagn om penge til en aften med Johannes Møllehave. Det bliver i forsamlingshuset d. 11. november 2009. Vi takker for opbakningen.
Vores revisor Krista Mortensen har besluttet at trække sig tilbage. Det er vi selvfølgelig
kede af, men respekterer det. Krista har været med helt fra Læseforeningens start. Stor tak
til Krista. Også tak til Gette for det daglige arbejde.

3. Gette havde lavet lidt statistik over antallet af udlån. Tendensen er faldende, men der blev i 2008 udlånt ca. 1700 bøger. Den nye rullereol – skaffet gennem L.B. - er på plads, og i
efteråret hentede vi mange nye bøger fra Oddense skolebiblioteks voksenafdeling.


4. Gertrud fremlage regnskabet for 2008, som blev godkendt.

5. Støttekontingentet fastsættes til 100,- kr.

6. Valg af medlemmer til bestyrelsen:      Edel Linde og Birthe Jelle blev valgt.
Valg af suppleanter:                            Karen Margrethe Madsen og Anne-Lise Nielsen

7. Valg af revisor:                      Kirsten Scheel blev valgt.
Valg af revisorsuppleant:      Kirsten Høegh blev valgt.

8. Der var ingen indkomne forslag.

9. Kirsten Høegh gjorde opmærksom på, at bestyrelsen skal huske at bede medlemmerne om
hjælp til de forskellige FFF - arrangementer.
Det vil være en god ide, at der på indkaldelsen til generalforsamling står, hvem der er på
valg, og om vedkommende modtager genvalg.

Efter kaffen underholdt Gette. Først med et indslag om GASD (galoperende alders senil demens) som hun mener, vi alle vil komme i berøring med før eller senere. Morsomt og tankevækkende. Dernæst læste hun en novelle af Finn Søeborg.

26.02.2009
Ref.   Ulla

 

furnyt.dk - 2019-2020 - All rights reserved.