Menu

John Engelbrecht underholder på Fur

Mandag eftermiddag d. 30. marts havde vi en vidunderlig eftermiddag i Centerklubben på Ældrecenteret, da den kendte forfatter og foredragsholder John Engelbrecht gav den hele armen med et utroligt spændende foredrag, som han kaldte: "Livet længe leve - også i den 3 alder"

Mandag eftermiddag d. 30. marts havde vi en vidunderlig eftermiddag i Centerklubben på Ældrecenteret, da den kendte forfatter og foredragsholder John Engelbrecht gav den hele armen med et utroligt spændende foredrag, som han kaldte: "Livet længe leve - også i den 3 alder". 
John Engelbrecht bor i Vejle sammen med sin kone Pia, der også var med, og han fortalte, at han var uddannet magister i filosofi og havde været lærer hele sit liv, men nu ernærede han sig ved at tage rundt og holde foredrag.

Han havde den mest fantasstiske måde at komme med de mest dybsindige livsfilosofier på, så jeg var dybt imponeret og fik da også held til at spørge ham om, hvordan han kunne rumme så meget, og så svarede han, at det var fordi han brugte sig selv hele tiden.

Han havde i mange år haft sommerhus i Kandestederne i Vendsyssel, og når de var deroppe, gik de meget på stranden og samlede drivtømmer, som de malede og dekorerede noget så fantastisk flot, og på hvert stykke havde de skrevet et visdomsord. De havde nogle smagsprøver med, som de viste os, og de skulle nu bruges i en udstilling i et gammelt skib der hed "Nordstjernen", som de havde købt og restaureret, endvidere havde de tænkt sig, når skibet til næste år er helt færdig, at tage på musikturne til forskellige havne sammen med hans bror, sangeren Helge Engelbrecht, så det skal nok blive godt.

Jeg syntes, vi havde haft en god eftermiddag.

05.04.2009
Erik Th. Nielsen

 

Til toppen