Menu

Juniorklubben starter nu sin 8. sæson på Fur Skole

Kun få dage efter den gode nyhed, om at Fur får en friskole er der nu en anden god nyhed. Juniorklubben Fur Taekwondo starter nemlig sin 8. sæson på fredag. Klubben er en gammelkendt klub på Fur. Den har kørt i 1987-1991 og 1999-2002. Denne gang har det dog ikke været muligt at få en af områdets taekwondoklubber til at finde tid til at køre de nødvendige 40 faste ugentlig træningsaftener på øen, så man kan komme op til bælteprøve og vinde bælter, som det var tilfældet tidligere. Derfor bliver denne 8. sæson lidt anderledes end sædvanligt. Taekwondoklubberne kan dog godt finde tid til en besøgsaften nogle enkelte gange årligt, så der stiles efter 4 aftener hvor en klub vil komme til øen for at træne lidt selvforsvar med os. Det hele vil dog denne gang mere komme til at ligne en ganske almindelig juniorklub. Klubben kan derfor ikke komme under en taekwondoklub i denne sæson, men Fursund Idrætsforening trådte hjælpende til og vi er derfor kommet under dem.

6 KORTE AFTENER ÅRLIGT KL. 18.00-19.30: NU STIKBOLD OG KUN LIDT TAEKWONDO Der bliver ingen taekwondo-træningsaftener. Planen er, at de 6 årlige korte aftener fordeles med, at vi spiller stikbold 2 aftener og at Nykøbing Taekwondoklub og Glyngøre Judoklub deler de øvrige 4 aftener, så de hver kommer til øen 2 gange, for at træne selvforsvar med os. Begge klubber har lovet, at ville komme enkelte aftener. I samme forbindelse flyttes al klubbens aktivitet fra mandag til fredag, da fredag altid har været den aften som Juniorklubben Fur Taekwondo selv stod for og denne gang er der ikke andre end os selv til at stå for det. Traditionen med efterfølgende gratis saftevand og kage under halvtaget fortsætter og til klubfesterne fortsætter uforandret.

8 LANGE AFTENER ÅRLIGT KL. 18.00-21.00: KLUBAFTENERNE "Ringoaften" FORTSÆTTER OG ANTALLET FIREDOBLES Der bliver 8 årlige lange fredags-klubaftener. Det er en firedobling af det sædvanlige. Tradionen med at slå og sparke træplader over ved klubaftenerne stopper dog, da der denne gang ikke er en taekwondoklub til stede. Men som noget nyt bliver der i stedet BINGO hver gang, med masser af præmier fra Nykøbings butikker. (Klubbens eksistens har altid været totalt afhængig af den enorme støtte fra Nykøbings butikker samt selvfølgelig klubbens medlemmer, som altid velvilligt har hjulpet til før, under og efter klubaftenerne. Klubaftenerne sluttes som sædvanligt af med en sjov film og her får vi også stadig gratis saftevand og kage. Efter 7 sæsoner som kagesponsor har Løvbjerg Nykøbing dog trukket sig, men et par erhvervsdrivende på Fur træder i stedet til. Ringoaftenerne er også gammelkendt på Fur og kører nu på 7. sæson. De har kørt i 1969-1974 (Ungdomsklubben Ringo) og i 2000-2001 (Under Juniorklubben Fur Taekwondo)

MÅLGRUPPE: 10-15 ÅRIGE - MEN ALLE HAR ADGANG - (3 GRATIS AFTENER) Der køres videre med samme målgruppe som taekwondoklubber altid bruger til juniorhold, nemlig 4., 5., 6., 7. og 8. klasse elever (10, 11, 12, 13 og 14 årige). Grunden til at fastholde denne målgruppe er, at det jo ikke er helt udelukket, at der igen vil kunne komme almindelig taekwondotræning til øen, hvis en klub skulle få tid. Ud over den egentlige målgruppe har der på Fur desuden altid været adgang for alle andre som har haft lyst til at deltage. Den regel for medlemsskab fortsætter.

Første klubaften "Ringoaften" er fredag den 20. december kl. 18-21

RINGOAFTEN: (8 fredage)

Kl. 18.00-19.00: STIKBOLD m. Kim og Hallo-festmusik Kl. 19.00-19.30: BINGO med præmier fra Nykøbings butikker Kl. 19.30-21.00: SJOV FILM eller YouTubeSjov, m. gratis saftevand og kager fra Fur erhversdrivende
STIKBOLDAFTEN: (6 fredage)

Kl. 18.00-19.00: STIKBOLD m.Kim og Hallo-festmusik Kl. 19.00-19.30: Saftevand og kager under halvtaget (som i de tidligere sæsoner) + Klubrådsmøde
Læs klubavisen "Fur Taekwondo Nyt", som ligger i Dagli Brugsen. Her står klubdage og tidspunkter. Den bliver mandag desuden omdelt på skoler til alle i målgruppen. Bladet kan desuden læses online på klubbens hjemmeside www.facebook.com /fur.taekwondo

I stedet for at være under en taekwondoklub er vi denne gang kommet under Fursund Idrætsforening under "sportsgrenen" stikbold.

Åge Halldorsson

16.12.2013
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Senest ændretTirsdag, 31 december 2013 22:07
Til toppen